GUIDE: En billig iPhone kan være en brugt iPhone. Læs her hvad du skal tænke over, før du køber en brugt iPhone.
En iPhone er populær men også dyr. Hvis du gerne vil have en iPhone, men ikke har lyst til at betale fuld pris for den nyeste model, kan du overveje at købe en brugt iPhone.
Hvordan finder du en god brugt iPhone, og hvad skal du være opmærksom på, når du køber den?
Det giver denne guide svar på.
Brugt iPhone hos en forhandler
Flere forhandlere har brugte telefoner i sortimentet. Fordelen er, at du ofte sparer en del penge sammenlignet med nyprisen. Desuden er en brugt iPhone, købt hos en forhandler, omfattet af reklamationsret og garanti.
Selvom telefonen er billigere, kan du derfor stadig reklamere over den.
Brugte iPhones kaldes også ”refurbished”. Et udtryk for at telefonen er ”renoveret” og gennemtjekket. Hvis f.eks. et stik er i stykker, vil det være skiftet på en refurbished telefon.
Her kan du se et opdateret udvalg af brugte iPhones
Læs også: 6 gode grunde til, at købe brugt IT-udstyr
Køb en brugt iPhone hos en privat
Brugte telefoner, der sælges via Facebook, Gul & Gratis eller DBA, kan være udmærkede. Du kan sagtens gøre et godt køb. I nogle tilfælde er en brugt iPhone billigere på de private brugtsalgs-portaler end hos forhandlere.
Ulempen er, at produktet er ”købt som beset”. Er der noget galt hæfter du selv for udgifter en eventuelt reparation.
Køb aldrig en brugt iPhone, som du ikke har haft i hånden og set fungerer. Bedøm standen og køb i øvrigt ikke en iPhone, hvor skærmen er skiftet på et uautoriseret værksted.
Kan det betale sig at købe en brugt iPhone?
Ja! Hvis prisen er rigtig, er en brugt iPhone en fremragende idé. Selvom de miljømæssige perspektiver er vigtige, så er økonomien nok vigtigst.
Tjek brugtprisen op mod nyprisen via f.eks. Pricerunner, hvis det er en model, som stadig kan købes fabriksny.
Modeller som iPhone X og iPhone XR er stadig ret gode telefoner – og de har endda FaceTime til oplåsning og databeskyttelse. Desuden understøtter de den nuværende softwareversion iOS 16.
Generelt er udviklingen fra generation til generation forholdsvis lille. Derfor kan en iPhone med to-tre år på bagen stadig være en glimrende smartphone.
Sælg igen til en god pris
Hvis du passer godt på telefonen, er der en ret god chance for, at du om seks eller 12 måneder, kan høste en god pris, hvis du sælger den brugt.
Personligt vil jeg være varsom med at købe iPhone 8- og iPhone 7-serierne medmindre du ikke stiller de store krav til telefonen. Begge serier er så gamle, at de skal være meget prismæssigt attraktive, hvis du skal købe dem.
Det gode ved, at købe en iPhone er, at telefonerne er ret gode til at opretholde en forholdsvis høj pris, hvis vi sammenligner med produkter fra andre telefonproducenter.