Som målmand er målmandshandsker med en solid gribeeffekt, god bold-kontakt, samt fodboldstøvler med et stærkt greb, højt komfortniveau og skudstærke overflader det absolut vigtigste udstyr. Jagten på de bedste målmandshandsker kan være udfordrende, men med vores tips og tricks kan du finde det rette par, der tager dine præstationer på stregen til et nyt niveau.
For markspillerne drejer det sig om at finde slidstærke fodboldstøvler, men for målmanden er handskerne det ultimative udstyr. Læs med her, så vi kan gøre dig opmærksom på de områder, der gør forskellen, når bolden skal pareres, bokses væk eller kantes uden om stolperne.
Hvilken størrelse målmandshandske bør du anvende?
Handsker, der ikke passer din hånd, kan potentielt være forstyrrende for dit spil på grønsværen. En målmandshandske er mere end bare en havehandske, da handskeproducenterne hele tiden skaber nye versioner med opdaterede features, designs og udtryk. Den rigtige størrelse målmandshandske kan du finde ved at være opmærksom på følgende parametre:
- Indre funktioner: Pasform, støtte, omfang og rummelighed
- Ydre funktioner: Latex, teknisk design og syningers placering
Du kan beregne størrelsen på den bedste målmandshandske. Find den bedste målmandshandske ved at måle længden fra nederst på håndfladen til langfingerens fingerspids på din dominerende hånd. Der rundes op til næste hele tomme, og plusses med 2,5 centimeter. Målmandshandsker bør være til den store side, da de ekstra centimeter bidrager til forbedring af blokeringsevnen.
Hvilke cuts kan målmandshandskerne have?
Målmandshandskernes cuts kan være en udfordrende jungle at finde rundt i. Dog har det stor indflydelse på dine spilleevner, hvorfor du med fordel kan skabe dig et overblik over, hvad de forskellige cuts giver dig af forudsætninger:
- Flat Cut: God boldføling, løs pasform, god rummelighed og syningerne er placeret på ydersiden af handskens latex
- Roll Finger Cut: Stor gribeflade, tæt pasform, stabil latex-til-bold-kontakt, og latexen er rullet om fingrene
- Negative Cut: Tæt fit, sublime boldføling (som havde du bare hænder), og syninger placeret på indersiden
- Hybrid Cut: Hybridhandskerne består af det bedste fra alle verdener. I en hybridhandske er du garanteret et forskelligt mix af ovenstående features
Hvordan vedligeholder du dine målmandshandsker?
En uhygiejnisk målmandshandske frastøder mange af holdkammeraterne, og de påvirker dine præstationer på banen. Hvis du ikke plejer handskerne, så vil det forringe boldfølingen og håndgrebet, da latexen bliver nedbrudt. Følg vores 3 tips til forhindring af lugt, markante brugsspor og forringet kvalitet:
- Vask målmandshandskerne før du anvender dem første gang
- Vask målmandshandskerne efter anvendelse, og lad dem tørre godt
- Opbevar dine målmandshandsker i en handskepung
Målmandshandskerne skal vaskes med rolige og skånsomme hænder. De må ikke blive spulet rene, og snavset kan have behov for at blive presset ud af handsken af flere omgange. Følg vores trin-for-trin guide til rene handsker:
- Placer en handske i hånden, og læg den under vand (ikke højere end 30 grader)
- Brug din anden hånd til at skrubbe snavset af
- Skyl efter med rent vand
- Kør vand på indersiden for at skylle sved væk
- Anvend eventuelt en handskerengøringsopløsning (og følg plejeanvisningerne)
- Tør handskerne i et ventileret rum (uden direkte kontakt til sollys og varme)