Eleverne på Kunst- og Designlinjen på Hestlund Efterskole har haft fernisering på en farverig og meget personlig udstilling kaldet ’hvis mit liv var en stige’.
For nogle uger siden fik eleverne på Kunst- og Designlinjen på Hestlund Efterskole syv stykker træ, og lærerne gav dem overskriften: ‘Hvis mit liv var en stige’.
– Eleverne greb virkelig opgaven, og har været meget engageret, selvtænkende og har arbejdet ihærdigt på at fortælle om deres liv gennem en stige, fortæller forstander Johannes Pedersen, som også er en af lærerne på linjen.
– Der er kommet nogle meget personlige stiger ud af det, og når man kender den enkelte elev, kan man sagtens se, hvem den tilhører, konkluderer han.
– Når unge er på efterskole arbejder de meget med deres identitet, og hvem de selv er. Kunst er et medie, der kan bruges ind i den sammenhæng, og som kan give tanker og refleksioner, og det synes jeg i den grad er lykkedes, siger Johannes Pedersen.
Livet som giraf
Ved ferniseringen fortalte hver enkelt elev om sit kunstværk, og hvad stigen betød for dem, og hvorfor den var kommet til at se ud, som den gør.
Maria Hedegaard valgte f.eks. at lave sin stige til en giraf.
“Livet er plettet som en giraf med både gode og dårlige ting. Hvis jeg skulle vælge at være et dyr, ville jeg være en giraf fordi der er lyse sider, men også mørke pletter som skygger i livet.”
Eller som Line Højgaard Christensen siger om sin stige, der er fuld af citater:
“Min stige ser langt fra perfekt ud. Livet er heller ikke perfekt, det kan det ikke være. Livet er lidt en lang forhindringsbane fyldt med både lette og svære forhindringer. Det var også en forhindring at lave min stige. Min computer gik i stykker, og det jeg havde skrevet ned, blev slettet. Men så klarede jeg alligevel den lille forhindring det nu var, og lavede noget andet, fordi tiden ikke var der til det, jeg rigtigt ville. Så ligesom livet har forhindringer, var min stige en lille forhindring at lave.”
Kunstnerisk frihed
Mange af eleverne er enige om, at det er den sjoveste opgave de har haft, fordi de fik fuldstændig kunstnerisk frihed.
– Vi har kunnet boltre os både i materialer og i stil som vi ville og finde vores eget udtryk. Derfor er stigerne også blevet så forskellige, siger Cæcilie Fornaies, som valgte at lave sin stige med symboler for når hun drømmer, tænker og den ukendte fremtid.