Skægkræ og sølvfisk er to af de mest almindelige insekter, man finder i boliger. De er begge kendt for at være hurtige og svære at fange, og mange oplever dem som irriterende og ubehagelige. Men hvad er forskellen mellem de to insekter, og hvordan bekæmper man dem bedst muligt?
Forskelle mellem skægkræ og sølvfisk
Skægkræ og sølvfisk er begge insekter, men de tilhører forskellige arter. Skægkræet tilhører familien af skægkræarter (Lepismatidae), mens sølvfisken tilhører familien af sølvfiskearter (Lepisma saccharina). Visuelt set kan man skelne de to insekter fra hinanden på følgende måde:
- Skægkræ har en flad kropsform og kan blive op til 2 cm lange. Deres farve varierer fra grålig til brunlig og mere “håret”.
- Sølvfisk har en aflang kropsform og kan blive op til 1 cm lange. Deres farve er sølvgrå, og mere skinnende.
- Hvor sølvfisk kun kravler ved jordoverfladen, er skægkræet bedre til at kravle og kan derfor også findes på f.eks. på vægge, i skabe, i sengen, tøj og på reoler.
En anden forskel mellem de to insekter er deres adfærd. Sølvfisk foretrækker at leve i fugtige omgivelser og kan ofte findes i badeværelser. Mens skægkræ stort set kan leve overalt, både i fugtige omgivelser, men de kan også findes i tørre områder såsom kældre og lofter og foretrækker lidt varmere omgivelser, derfor kan de også findes i f.eks. sengen eller under tøj, som ligger på gulvet (med gulvvarme).
Skægkræget bliver ældre og får flere æg
Skægkræ kan blive op til 6-7 år gamle, mens sølvfisken er nøjsomme dyr, som lever lidt kortere end skægkræ. Sølvfisk kan blive op 4-5 år gamle. Skægkræet kan ligge helt op til 150 æg i sin levetid, og de bliver kønsmodne allerede efter 2 måneder, derfor kan få individer hurtigt blive til mange.
Modsat skægkræ er sølvfisk ikke specielt frugtbare. En sølvfisk-hun lægger i løbet af livet kun ganske få æg. Æggene lægges i revner og sprækker. Ungerne ligner deres forældre – kun størrelsen adskiller dem. Ungerne bliver kønsmodne i løbet 5-7 måneder.
Skægkræ på invasion i Norge
I Norge har skægkræene har fart på, siden de første gang blev registreret i 2013. I 2016 blev der registreret 511 tilfælde af professionel bekæmpelse af skægkræ, og i 2018 var antallet 3.433. I Norge er flere bolighandler endt i retssager på grund af skægkræ.
– Vi har haft tilfælde, hvor folk ikke har informeret om problemer med skægkræ, når de har solgt deres lejlighed. Det har ført til retssager, hvor køberne har fået erstatninger på flere hundredtusinder kroner, siger den norske forske på Norwegian Institute of Public Health, Bjørn Arne Rukke.
Så det er ikke helt uden grund, at man skal være varsom med at få dette lille kræg ind i sit hus eller lejlighed, og det er vigtigt at du opdager det i tide, inden problemet bliver for stort.
Hvordan undgår jeg, at der kommer skægkræ i min bolig?
Det er ret svært at undgå at invitere skægkræet indenfor i huset. I de første stadier, inden insektet er fuldvoksent, er det nemlig kun omkring 1,5 mm langt (kun millimeter) og næsten ikke til at få øje på. Samtidig er skægkræet rigtig god til at gemme sig i f.eks. revner og lister.
Kig dog godt i de ting, som du tager med ind i dit hus udefra, og som kan være oplagte gemmesteder for det lille kræ. Tjek især følgende ting for skægkræ:
- Emballerede papkasser med fx tøj, du køber på nettet
- Møbler
- Supermarkedsvarer
- Flyttekasser
- Paller
Hvis du får varer leveret i kasser, fx madvarer, tøj og sko, sp undgå at tage dem med ind, men åbn pakkerne udenfor og put derefter papkasserne i en papcontainer.
Bekæmpelse af skægkræ – sådan gør du
Modsat sølvfisken, som ofte kan bekæmpes med en god omgang rengøring, kan det være svært at slippe af med skægkræet igen. Men forsøg med en eller flere af disse metoder i din bekæmpelse af skægkræ:
- Hold dit hjem rent og støvsug det grundigt og ofte. Tør ofte paneler og reoler af og støvsug ekstra grundigt i revner og sprækker. Hvis du får støvsuget skægkræ op, så tøm støvsugeren/støvsugerposen udenfor.
- Undgå at lade madrester stå fremme – pak dem grundigt ind i f.eks. lufttætte beholdere.
- Lav en silikonfuge langs væggen der, hvor du har opdaget insektet. Det kan lukke de revner, den kommer ind ad.
- Sæt skægkræ fælder op. Skægkræ limfælder er en effektiv metode til både at bekæmpe skægkræ, samt holde bestanden nede på et minimum, hvis du har fået den ubudne gæst indenfor.
Vi anbefaler ikke at du begynder at sprøjte med almindelig insektspray på skægkræ, da både skægkræ og sølvfisk er blevet resistente overfor de fleste almindelige gifte.