PresseDirect.dk – DoFollow LinkBuilding
Relaterede artikler
En ny chatbot løser skriftlige skoleopgaver, når du beder den om det. Det bør gymnasierne forholde sig til, mener ekspert og elevforening.
– Jeg tænker, det er skræmmende, lyder det fra gymnasieeleven Sofie Amalie Bülow Riis midt i en undervisningstime på Bagsværd Kostskole & Gymnasium.
Hun har netop fodret den nye, populære chatbot ChatGPT med en matematisk opgave på gymnasieniveau. Efter et sekunds tænkepause begynder botten at slynge tal og forklaringer ud på Sofie Amalies computerskærm.
– Den er ikke bare kommet med et svar, men også en forklaring på, at når vi indsætter det her X og det her Y, så får vi det her output. Den har reelt svaret på det, og jeg behøver ikke at gøre noget, siger Sofie Amalie Bülow Riis.
ChatGPT, der er lavet af firmaet OpenAI, har allerede taget internettet med storm. Den kunstige intelligens bag botten kan analysere litterære tekster, beskrive historiske begivenheder, løse matematiske ligninger og komme med bud på alt fra problemformuleringer til overskrifter på essays.
Værktøjet har dog sine begrænsninger, hvilket vi vender tilbage til.
Det kræver på nuværende tidspunkt ikke andet end et login at få adgang til ChatGPT. Og det bør få undervisere og rektorer til at reagere, mener forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams.
– Det er enormt naivt at tro, at unge ikke kommer til at bruge det her produkt. Jeg tror, vi både bliver nødt til at omfavne det i undervisningen og sætte en klar streg under, at det faktisk kan være snyd at bruge det.
Hvad er ChatGPT?
Stiller nye krav til undervisning
For Sofie Amalie Bülow Riis, der går i 3G, er der ingen tvivl om, at ChatGPT kan være en nem løsning for dovne elever.
– Hvis man vil, kan man bruge den til at snyde. Folk har betalt mange tusinde kroner for at få skrevet SRP (Studieretningsprojekt, en stor gymnasieopgave, red.) af andre, så hvorfor skulle man ikke anvende den som hjælpemiddel, når den er gratis?, siger Sofie Amalie Bülow Riis, som understreger hun ikke selv vil bruge værtkøjet.
– Jeg kommer ikke til at få noget ud af min skolegang, hvis jeg bruger den, siger hun.
Spørgsmålet er, hvornår man bruger chatbotten til at snyde, og hvornår man blot bruger den til hjælp. Det spørgsmål bør man som underviser forholde sig til, mener Johannes Bjerva, der er lektor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet i København og forsker i sprogteknologi.
Han sammenligner ChatGPT med indførelsen af teknologier som lommeregneren og Google Translate.
– Da Google Translate kom ud, var der en forandring i, hvilke opgaver man stillede. Det gav ikke længere mening at lave opgaver, hvor man blot skulle oversætte en tekst fra tysk til dansk, siger Johannes Bjerva og fortsætter:
– Det er noget af det samme her. Det giver ikke mening at sige til en gymnasieelev, at personen skal sammenfatte en artikel som sin lektie. For det kan sprogmodellen (chatbotten, red.) gøre. Så man skal nok gå ind og kigge på, hvordan opgaverne formuleres og tage højde for, hvordan sprogmodellen kan bruges.
Danske Gymnasier: Vi skal kigge på vores eksamensformer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning efterspørger nu regler for, hvordan eleverne må bruge ChatGPT.
– Jeg synes, der skal komme en åben dialog mellem eleverne og skolerne, om hvordan vi sætter de klareste linjer for, hvordan vi bruger det her program, siger Madeleine Steenberg Williams
Ifølge Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier, er det som udgangspunkt snyd, når man ikke selv har lavet arbejdet. Og det gælder også, når man bruger ChatGPT. Derfor mener han ikke, at der lige nu er brug for retningslinjer.
Men han erkender, at de bliver nødt til at forholde sig til teknologien.
– Jeg tænker, at vi blandt andet skal kigge på vores eksamensformer. Det kan det have en indvirkning på. Og det kan også have en indvirkning på undervisningen, siger Henrik Nevers.
Hvordan og hvorledes tingene skal ændres, kan han dog ikke svare på endnu.
– Nu er det her jo meget nyt, og derfor skal vi sætte os ned og kigge på, hvad er de helt konkrete muligheder i det, siger Henrik Nevers.
DR Nyheder har kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet, som svarer, at brug af ChatGPT ikke er tilladt ved folkeskolens prøver og de gymnasiale prøver.
– Eleven må ikke benytte eventuel netadgang til at tilgå interaktive programmer som fx Wolfram Alpha eller Google Translate og nu altså også ChatGPT, lyder det blandt andet i et skriftligt svar.
I svaret forholder ministeriet sig kun til ChatGPT i forbindelse med eksamener.
Stadig langt fra menneske-niveau
Selvom ChatGPT virker imponerende, har den stadig sine begrænsninger. Johannes Bjerva mener, at værktøjet bedst kan bruges til inspiration eller til at gøre skriveprocessen nemmere.
– Den er bedre på den måde, at den ikke sidder fast. Altså den får ikke skriveblokade. Men man kan også sige, at den er meget uoriginal, da den gentager sig selv ofte, siger Johannes Bjerva.
Derudover kan den ikke lave korrekte kildehenvisninger.
– Hvis du beder den om det, så finder den bare på et eller andet, der ikke er korrekt. Bedre er den ikke, siger Johannes Bjerva.
Efter at brugen af ChatGPT er steget markant i den seneste uges tid, har en af folkene bag været ude og advare om at bruge værktøjet.
Direktøren i OpenAI, Sam Altman, påpeger, at værktøjet stadig er ved at blive udviklet og skriver følgende på Twitter:
– ChatGPT er utrolig begrænset, men på nogle områder god nok til at skabe et misvisende indtryk af storhed. Det er forkert at stole på den i forbindelse med noget som helst vigtigt lige nu.
