Beder – Kvinde knivdræbt: 34-årig mand anholdt

Drabet fandt sted her på Digevænget i Beder syd for Aarhus. Foto: Politi.dk

En 34-årig mand er anholdt og sigtet for drab, efter at en kvinde blev fundet død på en adresse i Beder onsdag aften

Kilde: Ritzau

En 53-årig kvinde blev onsdag aften dræbt på en adresse i Beder syd for Aarhus, og en 34-årig mand er sigtet for drabet.

Politiet meddeler nu, at manden og kvinden kendte hinanden i forvejen, og at kvinden blev dræbt med flere knivstik. Foruden de to var der flere andre personer til stede på adressen, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse udsendt torsdag morgen.

– Vi var på stedet med flere patruljer meget kort tid efter anmeldelsen, og derfor kunne vi hurtigt skride til anholdelse af den 34-årige, udtaler vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

– Han har et forudgående kendskab til den 53-årige, men på nuværende tidspunkt ønsker vi ikke at oplyse yderligere om deres relation, muligt motiv eller det nærmere hændelsesforløb, fortsætter han.

Hus spærret af
Onsdag klokken 20.57 rykkede politiet ud til adressen, hvor de undersøgte et ‘mistænkeligt forhold’. På det tidspunkt ønskede politiet ikke at uddybe, hvad henvendelsen omhandlede.

Ekstra Bladets mand på stedet kunne kort før klokken 07.00 fortælle, at politiet nu ikke længere var at finde ved det røde murstenshus i Beder.

Her var kun spærret af foran huset med politibånd.

– Vi har allerede foretaget en lang række efterforskningsskridt, afhøringer og sporsikring, men der venter et stort efterforskningsarbejde forude for at få afdækket hændelsesforløbet og motivet, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

 

Væltede ind med politi
Ifølge en beboer i området, som Ekstra Bladet har talt med, ankom der onsdag aften flere politibiler og en ambulance med udrykning til stedet.

– Det væltede ind med politi, fortæller en engelsktalende ung mand, som bor på en nærtliggende vej, hvor politiet også havde spærret af.

Ekstra Bladet har torsdag morgen ligeledes talt med flere beboere på samme vej til den adresse, som den dræbte blev fundet på, som bekræfter, at politiet var massivt til stede onsdag aften.

Flere af beboerne i nærområdet har torsdag morgen flaget på halvt.

Den sigtede mand bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag klokken 13.00 i Retten i Aarhus. Kvindens pårørende er underrettet om dødsfaldet.

 

Om PresseDirect.dk

PresseDirect.dk
PresseDirect.dk - udgiv GRATIS artikler og få DoFollow backlinks. Distribution af pressemeddelelser direkte til søgemaskinerne. Den ultimative løsning til linkbuilding.

Se også

Gaysite.dk lancerer nyt lydpornounivers målrettet mænd, der har sex med mænd. (Foto: Shutterstock)

Lydporno hitter: Gaysite.dk lancerer nyt initiativ

Gaysite.dk, en førende platform for homoseksuelle mænd, har taget et modigt skridt ind i det …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT