Filippas mor fortæller: Dét her er vigtigt for min datter

Pernille Nielsen fortæller nu til Ekstra Bladet, hvordan familien har det efter kidnapningen af 13-årige Fillippa. Privatfoto

Pernille Nielsen åbner op for, hvordan hendes 13-årige datter og hendes nærmeste familie kommer videre efter kidnapnings-sagen

Hele Danmark fulgte kidnapnings-dramaet i weekenden. Nu sidder den 32-årige sigtede alene i sin arrestcelle, mens det 13-årige offer lykkeligvis er tilbage hos sin familie.

Filippas mor sætter her ord på, hvordan datteren og resten af familien har det nu.

Bortførelsessagen har været et mareridt, men de kæmper sammen som familie for at komme videre.

– Jeg kan faktisk ikke forklare, hvordan jeg har det, eller hvordan Filippa har det. Vi er stadigvæk i en choktilstand.

Det forklarer Pernille Nielsen i en telefonsamtale med Ekstra Bladet næsten fire døgn efter politiets melding om, at hendes forsvundne 13-årige datter var i live.

Filippas 36-årige mor og hendes bonusfar Allan Nielsen har samlet alle deres delebørn og parrets fælles fem måneder gamle pige omkring sig på deres øde beliggende landejendom sydøst for Slagelse.

 

Læs også: Sigtet for voldtægt og kidnapning: – Men genert over for jævnaldrende piger

 

Pernille og Allan Nielsen er ekstra opmærksomme på deres fem delebørn og deres fælles fem måneder gamle datter efter at have været mål for hele nationens opmærksomhed under og efter sidste weekends sindsoprivende bortførelse af 13-årige Filippa. Privatfoto
Pernille og Allan Nielsen er ekstra opmærksomme på deres fem delebørn og deres fælles fem måneder gamle datter efter at have været mål for hele nationens opmærksomhed under og efter sidste weekends sindsoprivende bortførelse af 13-årige Filippa. Privatfoto

Nære venner og famliemedlemmer hjælper med at købe ind og ordne andre hverdagsting, så børnefamilien så vidt muligt kan koncentrere sig om at være sammen. Bare sammen.

– Hvad er Filippas største behov lige nu?

– Nu skal vi lige lande. Men det vigtigste for hende er at være sammen med mig, og det, jeg går mest op i, er at beskytte hende og vores andre børn, forklarer Pernille Nielsen, som holder fast i, at Filippa har det godt efter omstændighederne.

‘Vi skal kramme og hygge’
Som beskrevet i alle danske medier blev en 32-årig erhvervsmand søndag anholdt i sagen. Han blev dagen efter sigtet for at have bortført og voldtaget Filippa på to adresser i Vestsjælland og udsat hende for vold og trusler om vold. En sigtelse som den nu varetægtsfængslede mand delvist har erkendt sig skyldig i.

I samtaler med Ekstra Bladet har teenagerens mor Pernille Nielsen ikke lagt skjul på, at medieinteressen for bortførelsen af Filippa og tusinder af danskeres kolossale medfølelse har været rørende og overvældende.

Kilde: eb.dk

Om PresseDirect.dk

PresseDirect.dk
PresseDirect.dk - udgiv GRATIS artikler og få DoFollow backlinks. Distribution af pressemeddelelser direkte til søgemaskinerne. Den ultimative løsning til linkbuilding.

Se også

TV2 Nyhederne m.fl nyhedsmedier omtaler positivt Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk i forbindelse med, at læsertallet er eksploderet med udgiver virksomheden Made4Media ApS lancerede MandeMagasinet. Udover nye læsere kommer til via anvendelse af søgemaskinerne - så vender 67% af læserne retur indenfor få dage. Kæmpe Succes siger initiativtageren Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri stormer frem: MandeMagasin når over 479.450 månedlige læsere og bliver en af landets hurtigst voksende platforme for produktanmeldelser til mænd

Det danske digitale medielandskab har fået en ny markant aktør, der især appellerer til mandlige …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT