PresseDirect.dk – DoFollow LinkBuilding
Relaterede artikler
Siden den 32-årig mand søndag blev anholdt og sigtet for at bortføre og voldtage 13-årige Filippa, er hans navn blevet delt flittigt på sociale medier. Rasmus Paludans medie, Frihedens Stemme, trodser også navneforbuddet og offentliggøre mandens fulde identitet sammen med foto og skærmbillede af hans Facebook-side.
Men efter grundlovsforhør i sagen mandag er der blevet nedlagt navneforbud.
Derfor er det nu ulovligt at dele mandens navn offentligt – det vil sige også på sociale medier. Det understreger professor i mediejura Sten Schaumburg-Müller.
– Når der er nedlagt navneforbud, må man ikke komme med oplysninger, der kan identificere den pågældende, siger han.
Også politiet har advaret om, at delingerne er ulovlige:
Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.
Det vil være op til en konkret vurdering, hvor stor den skal være, men for at give et begreb om omfanget, henviser Schaumburg-Müller til en sag fra 2019, hvor en person blev idømt en bøde på 25.000 kroner for at bryde et navneforbud i en række Facebook-opslag.
I opslagene blev en mistænkt for drabsforsøget på forfatteren Lars Hedegaard nævnt med navn.
‘Uendelige’ muligheder for delinger
Selvom det kan lyde relativt enkelt, så er der en lang række gråzonetilfælde for, hvornår det er ulovligt at dele navnet, fordi loven om navneforbud blev lavet, langt før sociale medier blev allemandseje.
Det forklarer advokat med speciale i blandt andet mediejura Vibeke Borberg.
Hun henviser til, at der intet står i loven om sociale medier – i stedet står der, at “offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl” for den sigtede eller tiltalte kan forbydes af retten.
– Dengang, reglerne blev til, var en offentlig gengivelse, enten hvis politiet eller en anden offentlig myndighed gik ud med en meddelelse, eller hvis medierne kom med en offentlig gengivelse. Det var de muligheder, der var.
– I dag er mulighederne uendelige på grund af sociale- og digitale medier, siger hun.
Det er først strafbart at dele en persons navn, når der er nedlagt et navneforbud.
Deler man et opslag med personens navn, efter at navneforbuddet er trådt i kraft, så er det strafbart. Det gælder også, selvom man ikke selv har skrevet opslaget, og selvom opslaget er skrevet, før navneforbuddet er trådt i kraft.
– En ny deling af noget, der allerede ligger på et socialt medie, vil i sig selv være en ny offentlig gengivelse, siger Borberg.
Interview med Rasmus Paludan
PresseDirect.dk forelagde sagen for chefredaktør Rasmus Paludan og han havde følgende kommentarer:
Hvorfor trodser du navneforbuddet i Filippa-sagen og deler sigtets identitet med dine læsere?
SVAR:
Frihedens Stemme trodser ikke noget navneforbud. Artiklen er offentliggjort den 17. april 2023 kl. 10.33. Navneforbuddet blev besluttet i et retsmøde, som begyndte kl. 11.00. Vi følger loven, uanset om vi er enige i loven eller ikke. Efter retspraksis gælder et navneforbud ikke med “tilbagevirkende kraft”. Det vil sige, at man ikke har pligt til at fjerne et navn, som er offentliggjort før navneforbuddet blev besluttet.
Hvilke overvejelser havde du som chefredaktør inden du skrev og offentliggjorde artiklen?
SVAR:
Vi mener, at det havde offentlighedens interesse, hvem den anholdte var. Desto mere, fordi der blev spredt rygter om ham på sociale medier.
Hvad er din holdning til navneforbud generelt?
SVAR:
I dansk ret er man uskyldig, indtil det modsatte er bevis. Denne sag viser, at mange mennesker i bund og grund er pøbelagtige og primitive individer, som gerne vil komme efter en udpeget mistænkt gerningsmand med fakler og høtyve, uanset om personen er fundet skyldig eller ej. På den baggrund giver et navneforbud i visse sager god mening.
Navneforbud er lavet for, at beskytte den sigtede. Bl.a. for at udgå konsekvenser i fængsel osv. Syntes du ikke, at man bør respektere og beskytte den sigtede?
SVAR:
Jeg synes ikke, at man skal respektere personer, med mindre de har opført sig på en måde, som giver anledning til respekt. Det gælder uanset, om de er sigtede eller ikke. Jeg synes bestemt, at man skal beskytte sigtede mod overgreb. Det er grundlæggende i et retssamfund, at man skal beskytte den enkelte borger, uanset om vedkommende er sympatisk eller ej.
Frihedens Stemme bruger ofte navne som bl.a. på personer, som er uenigmed dig eller kommer med trusler. Er Frihedens Stemme et talerør for dig til, at hænge mennesker ud på?
SVAR:
Nej. Frihedens Stemme skriver ofte navne på personer, som i den offentlige debat eller i øvrigt har fremsat trusler eller bemærkelsesværdige ytringer. Det er helt naturligt, at pressen fokuserer på kriminalitet og grænseoverskridende adfærd. Det ligger inden for ethvert medies lovlige redigeringsret, hvilke typer af
ytringer og adfærd, som mediet sætter fokus på. Vi fokuserer bl.a. på personer, som er krænkende og intimiderende, alene fordi de er politisk uenige med den eller de personer, som de krænker.
Rasmus Paludan deler navn og foto juridisk lovligt
Frihedens Stemme gør ikke noget ulovligt ved, at udstille mandens identitet, da han udgav artiklen før mandagens grundlovsforhør og har som udgangspunkt, ikke overtrådt loven. Men i forhold til de presseetiske regler bør man slette eller anonymisere manden identitet, mener flere medier som PresseDirect.dk har talt med i forbindelse med denne artikel.
Filippa-sagen: Her er sigtelserne mod den 32-årige mand
Den 13-årige pige blev fundet i live søndag.
Sagen om den 13-årige Filippa, der lørdag middag forsvandt, har i den grad haft danskernes opmærksomhed den forgangne weekend.
Søndag kom så den fantastiske nyhed, at Filippa var blevet fundet i live og ved bevidsthed. I samme omgang blev en 32-årig mand anholdt, og han er mandag blevet fremstillet i grundlovsforhør.
Derfor ved vi nu også, hvilke to forhold, manden er sigtet for:
Det første er efter straffelovens paragraf 261 stk. 2. Den sigtelse får han for at have frihedsberøvet den 13-årige pige mod hendes vilje og taget hende med til sin bopæl.
Det andet er straffelovens paragraf 216 stk. 1. Den sigtelse dækker over, at manden flere gang med vold og trusler om vold har udsat den 13-årige for voldtægt.
Anklageren fortæller i retten, at den 32-årige sigtede delvist erkender forholdene.
Navneforbud og lukkede døre
Grundlovsforhøret er i skrivende stund (kl. 11.11 mandag formiddag) stadig i gang, og anklageren har anmodet om lukkede døre. Samtidig har den 32-åriges forsvarer anmodet om navneforbud.
Pressen protesterer med det argument at sagen i helt ekstraordinær grad har optaget danskerne.
Dommeren forlod retssalen et par minutter for at overveje anmodningerne, og efter at dommeren kom tilbage til retten, står det klart, at begge anmodninger bliver opretholdt.
Det betyder, at pressen og tilskuere skal forlade retssalen, og at vi ikke får mere at vide om, hvad der sker ved grundlovsforhøret.
En kommentar
Pingback: Sigtet for voldtægt og kidnapning: - Men genert over for jævnaldrende piger | PresseDirect.dk