Copywriting: Sådan får du en topplacering på Google

I dette blogindlæg får du den ultimative guide til at skrive SEO-tekster, der appellerer til både mennesket og maskinen.

Vi dækker blandt andet, hvordan du laver en god søgeordsanalyse og skriver SEO-optimerede title tags, der får flere ind på jeres side – og så får du de tekniske hacks, der tweaker Google-maskinen til at sende jeres hjemmeside til tops.

Hvad er SEO-tekster?

SEO-tekster er tekster, der er optimeret efter søgemaskinernes algoritmer. SEO, der kommer af Search Engine Optimization (eller på dansk: søgemaskineoptimering), er den disciplin at optimere en hjemmeside efter søgemaskiners algoritmer.

I Danmark er det næsten altid Googles algoritme, vi forholder os til.

Vi optimerer tekster efter søgemaskinernes algoritmer, sådan at der er større sandsynlighed for, at vores hjemmeside tager topplaceringerne i Google og derved får flere besøgende. Helt logisk – jo højere på Google vi ligger, når en potentiel kunde søger, jo større sandsynlighed er der for, at de lander på hjemmesiden.

Google crawler (dvs. scanner) hjemmesider for at forstå, hvad indholdet er. Tekst er noget af det letteste for maskinen at forstå, når det kommer til klassifikation af indhold. Derfor er det vigtigt at have tekster, der beskriver det, som man gerne vil findes på.

Lad os dykke ned i de 15 trin til, hvordan I ender allerøverst.

1. Forstå, hvad Google vil have

For at få jeres hjemmeside placeret højt på Google, er det nødvendigt at forstå, hvordan Google sorterer.

Helt banalt prioriterer Google det bedste resultat for den søgning, en person foretager sig.

Det vurderes ud fra faktorer:

  • Om siden indeholder relevante søgeord
  • Om teksten er bygget logisk op (med korrekte overskrifter og formatering)
  • Om teksten er dybdegående og giver et nuanceret svar på den enkelte søgning
  • Hvordan besøgende har reageret på indholdet
  • Om de besøgende bruger tid på hjemmesiden
  • Om domænet har autoritet på emnet
  • Og hundredvis af andre faktorer, som ikke har nogen direkte sammenhæng med teksten

Med jævne mellemrum opdaterer Google deres retningslinjer for, hvad der skal til for at opnå de bedste pladser i søgemaskinen.

Den mest markante ændring, som vi skal forholde os til nu og de næste år frem, er Googles øgede fokus på helheden af domænet frem for det enkelte stykke content.

Det betyder ikke, at det enkelte stykke indhold er uvæsentligt.

Pointen er, at det er vigtigere end nogensinde, at hvert enkelt SEO-tekst er tænkt ind i en større strategi.

2. Naviger efter brugersignaler

SEO består af flere elementer. Men grundlæggende får I den bedste placering på Google ved at lave godt indhold, der er brugbart for den besøgende.

Hvis I kun skriver til Google, vil de mennesker, der læser med, ikke finde indholdet særligt inspirerende. Og selvom du kan løfte din placering ved at bruge de rigtige søgeord det rigtige antal gange, slår Google hårdest ned på, om brugerne har fundet jeres landingsside relevant.

Det vil sige, at jo flere, der klikker ind på jeres side, læser den til ende og udforsker jeres hjemmeside yderligere – jo bedre en placering får I på Google.

Hopper en besøgende til gengæld ind på jeres side, men hurtigt væk igen, signalerer det til Google, at jeres side har været mindre relevant. Det har negativ indflydelse på jeres placering.

Derfor bør det altid være mennesket – ikke maskinen – der er jeres kompas.

3.  Afgræns jeres niche

Ud fra de seneste opdateringer af Googles quality rater guidelines kan vi konstatere, at det enkelte stykke indhold ikke længere står alene.

Hvis I vil lave indhold, der erobrer topplaceringer, skal I fokusere på at skabe sammenhængskraft i jeres samlede pulje af indhold.

Det skal I, fordi det opbygger topical authority, hvilket er én af de vigtigste faktorer, som Google vurderer kvaliteten af indhold efter. Topical authority er kort sagt jeres evne til at demonstrere, at I er de dygtigste i jeres niche.

I praksis betyder det, at I skal sikre, at den SEO-tekst, I skriver, er i tråd med jeres øvrige indhold.

Det får jer til at fremstå troværdige, at I kan afgrænse det område, som I vil vise, at I er eksperter på.

Jo skarpere I afgrænser jeres niche, jo lettere og mere troværdigt kan I etablere jer som autoritet.

Overvej som eksempel: Ville du selv stole mest på én, der påstod at vide alt om transport – eller én, der påstod at vide alt om elcykler?

4. Udpeg jeres vigtigste emner

I SEO-sammenhæng taler vi ofte om keywords isoleret. Men i 2023 skal vi for alvor omstille til et større fokus på topics – på dansk kaldet emner.

Det er (som nævnt ovenfor), fordi topical authority er så hamrende vigtigt.

Den gode nyhed er, at det sagtens kan være til jeres fordel.

Emner hænger langt hen ad vejen sammen med søgeord. Forskellen er, at et emne rummer flere søgeord. Det betyder, at jeres SEO-tekst vil dukke op på flere forskellige relevante søgninger frem for én enkelt.

Så hvordan udpeger I jeres vigtigste emner?

Det gør I med udgangspunkt i jeres søgeordsanalyse.

Lad os springe ud, hvordan I laver en god én af slagsen.

5. Søgeordsanalyse: Forstå kundens søgehensigt

Søgeordsanalysen er fundamentet for at skrive gode SEO-tekster. For det er her, I får svaret på, hvad jeres tekster skal indeholde.

En søgeordsanalyse giver indblik i kundernes søgehensigt og -adfærd. Det vil sige, at søgeordsanalysen hjælper jer med at finde de ord, der er relevante at inkludere eller de spørgsmål, der er relevante at besvare for jeres potentielle kunder.

Vores favoritværktøjer til en søgeordsanalyse

Der findes utallige gode værktøjer til at lave en søgeordsanalyse. Hos PresseDirect.dk er vores favoritværktøj “Storybase”.

Storybase kan afdække, hvilke spørgsmål potentielle kunder stiller, hvilke relaterede søgeord der måtte være værd at inkludere – såvel som information om demografien.

Et eksempel på en mini søgeordsanalyse

Herunder ser du et eksempel på en søgning for “Content marketing”:

Storybase content marketing søgning

Ude til højre ser vi, hvor mange der søger hver måned. Og under “content marketing” kan du se de søgninger, der relaterer sig til “content marketing”.

Det vil være oplagt at komme omkring “content marketing strategi”, hvis du skriver en artikel om content marketing.

Storybase viser, hvilke spørgsmål der stilles til et søgeord

Skal vi have yderligere inspiration til, hvilke spørgsmål man skal besvare i sin tekst, trykker vi på “questions”.

Her kan vi se, at det også er værd at komme omkring, “Hvad betyder content marketing?”  og “Hvad er content marketing?”.

Disse længere søgeord kalder man “long tail”-søgeord. Og de kortere søgeord som “content marketing” kalder man “short tail”-søgeord.

Google jer til, hvad jeres SEO-tekst skal indeholde

En anden måde at finde ud af, hvad andre kunne være interesserede i at vide, er ved at Google jer frem til det.

En google søgning, hvor Google viser søgeordsforeslag

Googler man f.eks. “content marketing”, fylder Google som det første ud med “betyder” og “strategi.” Derfor har vi, et content marketing bureau, skrevet tekster om, hvad content marketing egentlig er, og hvordan man lægger en content marketing-strategi. På den måde  dukker vi op, når nogen googler, hvad “content marketing betyder”.

Kombinér resultatet med viden om jeres målgruppe

Søgeordsanalysen giver svar på, hvad der generelt er relevante ord at inddrage for jeres type produkt eller service. Vil I derfor være endnu skarpere på at ramme de rigtige, må I kombinere resultatet af søgeordsanalysen med den viden, I har om jeres målgruppe.

Dyk f.eks. ned i det content I tidligere har lavet: Hvad klarede sig godt, og hvad klarede sig mindre godt?

Det giver jer en indikation om, hvad jeres besøgende finder relevant og kunne have lyst til at få mere af.

6. Brug ord, der relaterer til emnet (LSI)

LSI står for Latent Semantic Indexing og går ud på at bruge søgeord, der har emnemæssig relevans for indholdet på din side. Det er altså ikke synonymer for eller bøjninger af dit søgeord – men andre emner, der er relevante ift. det, I skriver om.

Lad os sige, at I sælger planter og skriver en SEO-tekst om det. Her kunne LSI søgeord være gødning, jord, potte eller vandingsudstyr.

latent semantic indexing relaterede søgeord eksempel

LSI søgeord er brugbare, fordi Google bruger både søgeord og LSI-søgeord til at bestemme, hvad din side handler om – og dermed på, hvilke søgninger siden er relevant. Det betyder, at du både styrker din rangering på dine primære søgeord og dukker op på andre søgeord, der er relevante i forbindelse med det, din side handler om.

Det er samtidig en service for jeres målgruppe, der giver dem mulighed for at udforske jeres niche.

7. Inkludér søgeord tidligt i teksten og i overskrifter

Erfaring viser, at søgeordenes placering har effekt på, hvor godt en side rangerer. 

For at opnå den højeste placering, skal I placere søgeordene i starten af teksten.
Når vi skriver (gode) tekster kommer vi naturligt ind på det vigtigste først. Derfor er det også logisk, at Google antager, at et søgeord er dækkende for indholdet, hvis det bliver brugt tidligt i teksten og i overskrifter.

Inkluder derfor jeres mest relevante søgeord i:
– Title tag 
– URL / webadresse
– H1 
– H2
– De første 100 ord

søgeord i titel og overskrifter

På de første 100 ord kan det give mening at inkludere flere søgeord, hvis der naturligt kan skabes sammenhæng mellem dem.

Men for resten gælder, at I kun bør inkludere det allervigtigste søgeord. Hvis f.eks. jeres title tag er fyldt med søgeord, men ikke er indbydende, så gennemskuer både den besøgende og Google jer. Et unaturligt fyld af søgeord kaldes keyword stuffing og betragtes af Google som spam. Det har dermed ingen effekt.

Det kan være rart at have konkrete retningslinjer for, hvor I skal placere jeres søgeord. Men husk, at brugerens interaktion med jeres indhold stadig er det vigtigste. 

Heldigvis udelukker de to ikke hinanden.

Når I placerer søgeordene i starten af teksten giver I også jeres besøgende en bedre læseoplevelse. Du kender det garanteret selv: Når du lander på en hjemmeside, vil du gerne kunne afkode hurtigt, om indholdet kan bruges til noget, eller om du spilder din tid.

For at tjekke, om placeringen af jeres søgeord bidrager til en god læseoplevelse, kan I stille jer selv to spørgsmål:

  • Hvis I skimmer overskrifter og tekstens første afsnit, hvilke ord stikker så ud? Det skulle meget gerne være jeres vigtigste søgeord…
  • Hvis én, der ikke har læst teksten før, læser de første 100 ord – kan de så fortælle jer, hvad teksten kommer til at handle om?

8. Lav et title tag, som man har lyst til at trykke på

I stedet for at overfylde med søgeord, så lav hellere et title tag, som man har lyst til at klikke ind på, hvor I inkluderer det ene, vigtige søgeord. For i sidste ende er det vigtigste, at folk klikker ind på jeres side.

En høj click through rate er en forudsætning for, at folk overhovedet ser jeres SEO-tekst. Og jo højere jeres CTR er, jo større effekt vil det have på jeres rangering på Google. Derfor bør I kaste noget kærlighed over den.

Det gode title tag bør som udgangspunkt indeholde:

  • Jeres vigtigste søgeord (så tidligt i sætningen som muligt)
  • USP (unique selling point; jeres værditilbud)
  • Et call to action med salgsfremmende ord (book, køb, få)

Placér jeres søgeord tidligt i title tagget – og følg efter med USP og call to action i den rækkefølge, der giver det bedste flow.

I kan vælge at optimere jeres title tag med:

  • Tankestreger (–) eller lodrette streger (|) til opdeling
  • Tal (som i 1, 2, 3 – og gerne i %)
  • Ord, der vækker følelser (ultimativ, essentiel)
  • Indholdsformer (guides, tjekliste)
  • Firmanavn

Et title tag er kort og giver jer ikke ret mange ord at lege med. Så vælg dem med omhu og inddrag kun de elementer, der giver mening. Husk igen på, at det vigtigste er, at jeres title tag er læsevenligt og giver den besøgende lyst til at klikke ind.

9. Finpuds jeres metabeskrivelse

Ligesom det gælder for et title tag, er jeres meta description afgørende for click through rate. Og principperne er også langt hen ad vejen de samme. Jeres metadescription bør derfor også indeholde jeres vigtigste søgeord så langt mod venstre som muligt, jeres USP og et CTA.

I kan evt. optimere jeres meta description med:

  • Et spørgsmål, der italesætter den besøgendes søgehensigt
  • Søgeordet i flere versioner
  • Jeres næstvigtigste søgeord

Men det vigtigste er – endnu engang – at jeres meta description er indbydende.

10. Skriv lange tekster

Det kan siges kort: Skriv langt.

Der er ikke et eksakt nummer på, hvor mange anslag, I skal nå op på for det bedste resultat. Men undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem flere ord og bedre placering – op til ca. 2000 ord.

En god målestok er dog, at I bør skrive udtømmende. 

Skriv alt, hvad I kan om emnet, som er relevant og forsøg ikke at gøre teksten længere med unødvendigt fyld. 

Hvor lang en tekst bør være afgøres også af, hvilken type tekst der er tale om.

En produktbeskrivelse behøver f.eks. næppe at være 15 sider lang – den skal hellere være skarp og konkret. Et blogindlæg lægger derimod op til mere dybdegående læsning og kan derfor med fordel være længere. Længden på jeres SEO-tekst bør justeres efter dens formål.

Fordelen ved længere tekster er dels, at de giver den besøgende et dækkende svar på deres søgning – og dels gør det Google klogere på, hvad teksten handler om, idet I kan dække flere søgehensigter og inkludere flere søgeord, uden at det bliver keyword stuffing.

11. Giv teksten luft med afsnit

Skriv lange tekster – men gør dem læsevenlige. Selvom indholdet er velovervejet og brugbart, kan den besøgende blive skræmt væk, hvis læseren mødes af en mursten af ord.

Opdel derfor teksten i kortere afsnit. Det giver luft, så jeres tekst ser mere indbydende ud og er lettere at læse.

Sørg også for, at alle afsnit har konkrete, dækkende overskrifter. På den måde får den besøgende værdi fra jeres side alene ved at læse overskrifterne.

12. Få jeres søgeord ind i koden

H-koder eller H-tags er et udtryk for overskrifter skrevet i HTML-koder. Og når I skriver længere tekster, vil I med garanti komme til at bruge de forskellige overskrifter og underoverskrifter.

H-koderne bruges dels til at afgøre skriftstørrelse, skriftfarve osv. Men det bruges også af Google til at klassificere, hvad tekstens vigtigste emner er.

H1 er den vigtigste overskrift, og H6 er den mindst vigtige overskrift. Derfor bør I inkludere det vigtigste søgeord i H1 og H2, de næstvigtigste søgeord i de H3-H6. Hver overskrift hører til en tekst – og derfor er det vigtigste naturligvis, at overskriften er dækkende for det afsnit, der følger.

H1 står for “Overskrift 1”. Sådan en kan der kun være én af per side. Det er I kun bruge én H1 og inkludere jeres vigtigste søgeord heri.

Bruger I WordPress eller Webflow, bliver jeres overskrifter automatisk indsat i H-koderne, når I vælger overskrift funktionerne. Det samme gælder de fleste populære CMS. 

13. Brug linkbuilding

Linkbuilding hjælper både den besøgende, Google og jer selv.

Der findes tre typer af linkbuiliding:

Ekstern linkbuilding går ud på at få andre sider til at linke til din virksomheds sider. Det kan ske på flere måder. Enten ved at andre sider vælger at linke til jeres indhold.

Det kunne være, hvis I har skrevet et interessant indlæg, eller hvis I bruges som et eksempel et sted. 

Ekstern linkbuilding fylder en kæmpe del af arbejdet med SEO. Men dette er også en helt genre for sig, som er mindre tekstnær.

Derfor dykker vi i denne omgang ned i intern og udgående linkbuilding.

Intern linkbuilding

Intern linkbuilding handler om at henvise til de af jeres andre sider, der er relevante for indholdet. Det er både gavnligt for den besøgende, der får mere viden, og for jer, der får dem til at se flere af jeres sider, hvis de klikker på linket.

Derudover bidrager interne links til Googles forståelse for, hvordan indholdet på jeres hjemmeside er struktureret. Og jo bedre Google forstår jeres hjemmeside, jo større chancer er der for, at I bliver vist på de rigtige søgninger.

En oversigt over, hvad intern linkbuilding gør godt for

Udgående linkbuilding

Udgående links er links til andre sider, der ligger uden for jeres egen.

Det virker måske ulogisk at sende den besøgende væk fra jeres side. Men undersøgelser viser, at udgående linkbuilding har positiv indflydelse på jeres rangering på Google.

Sætter man sig i søgemaskinens sted, giver det også god mening: Google har interesse i, at brugerne bruger mere tid på nettet. Og derfor belønner de jer for at give dem et nyt sted at søge hen, når de er færdige med at være på jeres side.

Udfordringen er til gengæld at udvælge de rigtige links.

Udgående links bør være til andre sider, der understøtter jeres indhold – uden at være i direkte konkurrence med jeres virksomhed. 

Det kan f.eks. være links til undersøgelser, der bakker op om det, jeres SEO-tekst handler om.

Det vigtigste er, at I bruger udgående links, der er relevante for jeres emne. Dels, fordi det skaber værdi for læseren – men også, fordi Google bruger de udgående links til at klassificere jeres SEO-tekst. Og jo skarpere, I er klassificeret, jo bedre effekt vil det have på jeres rangering inden for emnet.

I bør også linke til sider, som har høj troværdighed. Det hjælper til klassifikation – og har vist sig at have den største effekt på Google.

En oversigt over, udgående linkbuilding gør godt for

Hvor mange links bør man have med?

Der er ikke et fast tal på, hvor mange interne og udgående links det er optimalt at have med på en side. Det kommer an på det specifikke indhold.

Linkbuilding har positive effekter – men det er værd at bemærke, at når det kommer til intern og udgående linkbuilding, er flere ikke nødvendigvis bedre.

Det vigtigste kriterie, I kan arbejde ud fra, er, at alle links skal være relevante. Det er bedre at udelade et link end at have et med, der er irrelevant for indholdet.

Kort sagt: Lad altid indholdet diktere, hvor mange interne og udgående links der er passende.

14. Tilføj ALT-tekst til billederne

ALT-tag eller ALT-tekst beskriver et billede, som I har lagt op på jeres side. En ALT-tekst er ikke det samme som en synlig billedtekst – men en tekst, der indgår i billedets kode. De fleste CMS-programmer tillader jer at tilføje en ALT-tekst, når I sætter jeres side op.

Google bruger ALT-teksten til at forstå, hvad der er på billedet. Og det er derfor en måde at gøre søgemaskinen skarpere på, hvilke søgeord jeres side er relevante for.

For at bruge ALT-tekster til at påvirke jeres rangering på Google skal teksterne være beskrivende for det, der er på billedet og indeholde jeres søgeord.

Lad os tage fat i eksemplet med planter igen. I har gemt et billede af en plante under filnavnet “plante.jpg”. I tilføjer ALT-teksten “grøn plante i potte med jord”:

Kode uden ALT tekst: <img src=”plante.jpg”>
Kode med ALT tekst: <img src=”plante.jpg” alt=”grøn plante i potte med jord”>

Hermed registrerer Google billedet som relevant for samtlige ord i ALT-teksten. Altså i dette tilfælde grøn + plante + i + potte + med + jord.

Ilustration af, hvordan man laver alt tags på et billede

15. Byg topic clusters

Topic clusters er et udtryk for at have en række indholdssider på jeres hjemmeside, der kollektivt dækker et emne.
En topic cluster består af tre dele:

  1. En pillar page: Emnets “hovedside” – det vil sige den indholdsside, der er bærende for jeres topic cluster. Her beskriver I overemnet dybdegående.
  2. Flere supporting pages: Jeres supporting pages er indholdssider, der dækker underemner relateret til jeres overemne.
  3. Interne links: De interne links forbinder jeres pillar page med jeres supporting pages.

Formålet med at opbygge topic clusters er, at det giver jeres side topical authority.
Topical authority er, når en side opnår stor synlighed og autoritet inden for et emne ved at have dækket det udtømmende.

Idéen med at bruge topic clusters ligger i tråd med at bruge relaterede søgeord (LSI). Forskellen er, at relaterede søgeord handler om teksten på én enkelt side, hvor topic clusters er en strategi for det indhold, I laver.

Tager vi fat i eksemplet med planter igen, kan de relaterede søgeord ses som emner til supporting pages. “Planter” ville være emnet for en pillar page, og dertil kunne man lave en række supporting pages med emner som “potter” og “bladlus”.

Tjekliste til SEO-tekster

Således kom vi igennem 15 trin til at skrive SEO-tekster, der sender jeres hjemmeside til tops på Google. Til slut får du her en tjekliste at arbejde ud fra, når SEO-teksterne skal skrives:

15 trin til SEO-tekster: 

  1. Forstå, hvad Google vil have
  2. Naviger efter brugersignaler
  3. Afgræns jeres niche
  4. Udpeg jeres vigtigste emner
  5. Forstå kundens søgehensigt
  6. Brug relaterede søgeord (LSI)
  7. Inkluder søgeord tidligt i teksten og i overskrifter
  8. Lav et title tag, som man har lyst til at trykke på
  9. Finpuds jeres metadescription
  10. Skriv lange tekster
  11. Giv teksten luft med afsnit
  12. Få jeres søgeord ind i koden
  13. Brug intern og udgående linkbuilding
  14. Tilføj ALT-tekst til billederne
  15. Byg topic clusters

Bliv klogere på SEO tekster og copywriting

Om PresseDirect.dk

PresseDirect.dk
PresseDirect.dk - udgiv GRATIS artikler og få DoFollow backlinks. Distribution af pressemeddelelser direkte til søgemaskinerne. Den ultimative løsning til linkbuilding.

Se også

anæstesilæge i et hospitalsoperationsrum

Fra anæstesilæge til socialpædagog

I en verden, hvor karrierevalg ofte kan virke overvældende, står to fagprofiler ud: anæstesilæge og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT