Frederik stiller cyklen, går op ad trapperne til 4. sal og ind i et stort, åbent lokale. Han scanner sit kort og får et lille klistermærke med sit donornavn og en stregkode på, som han klistrer på en lille ‘donor-kop’.
Han udfylder nogle papirer med dato og donornavn. Krydser af, at han ikke har fået nogle tatoveringer siden sidst, at han ikke har haft ubeskyttet sex og ikke har været eller skal på ferie foreløbigt.
Som sæddonor er det altafgørende, at han er sund og rask. Derfor skal hans helbred løbende testes, og han skal samtidig gøre opmærksom på, hvis han har været udsat for smittefare.
Han veksler lidt ord frem og tilbage med folkene bag disken i en venskabelig tone og tager en mini-marsbar i lommen, inden han går ind i et lokale på en 3-4 kvadratmeter.
Der er en håndvask i lokalet. Papir og vådservietter. Og så er der en iPad.
Han låser iPad’en op og finder hurtigst muligt en video, der bare er nogenlunde fræk.
Første gang Frederik skulle donere sæd var det underligt og lidt pinligt. “De ved godt, hvad jeg laver nu”, tænkte han.
Nu er det rutine. Tit tager han ikke engang sin jakke af.
– Jeg gider ikke bruge lang tid på det. Det skal være ind og ud. Jo hurtigere, jo bedre. Nydelsen i at onanere bliver for mig taget lidt ud af ligningen.
Det her er business uden så meget pleasure.
Efter to til fem minutter kan han forlade lokalet og aflevere sin prøve. Han ønsker personalet en god dag og går ned og svinger benet over cykelsadlen igen.
Det er typisk sådan, det foregår, når Frederik donerer sæd. Det har han gjort to-tre gange om ugen, siden starten af 2018. For at hjælpe barnløse par og enlige kvinder.
Men den 24-årige studerende indrømmer også, at det især var pengene, der trak, efter han en dag fik en flyer fra sin sædbank stukket i hånden.
– Ville jeg gøre det, hvis jeg ikke fik penge? Nej. Ville jeg gøre det udelukkende for pengenes skyld? Den er sværere.
– Men jeg vil også gerne hjælpe andre. For mange er det vigtigste i deres liv at få et barn, og hvis jeg kan hjælpe dem, kan jeg kun se positive ting ved det. Det er jo totalt win-win.
Hvis han vidste, om hans donationer har sat børn i verden, ville han måske også have det anderledes.
– Så ville jeg måske blive helt høj på at vide, at jeg har hjulpet nogen.
Frederik får nemlig ikke automatisk at vide, om hans indsats har resulteret i positive graviditetstest.
Han har mulighed for at tjekke på sin profil, om hans donation har sikret en graviditet – men ikke hvor mange, og ikke om graviditeten blev gennemført.
Det får han først at vide, hvis et barn vælger at kontakte ham, efter det er blevet 18 år.
I alt kan han – med den donortype, han har valgt – få børn sat i verden for 25 familier i Danmark og udlandet, heraf maks. 12 danske familier. Familier må gerne bruge ham flere gange.
Til gengæld ved han, at han får 300 kroner – før skat – for hver donation. Det er langt mere håndgribeligt at glæde sig over.
Især efter de over 100 donationer, Frederik er oppe på efter to år.
Frederik er et dæknavn af hensyn til de enlige mødre og par, der har købt hans sæd. De kender nemlig kun hans donornavn og forholdsvis få fakta om ham, som de har læst på sædbankens hjemmeside og valgt ham ud fra.
På hjemmesiden kan man læse om de forskellige donorprofiler. Deres højde, hår- og øjenfarve, og hvad de laver til daglig. Nogle har også vedhæftet et barndomsbillede eller et håndskrevet brev.
På den måde kan kvinderne og parrene vælge den donor, der passer bedst til dem – for eksempel én, som har lighedstræk med den, der skal være far til barnet.
Som sæddonor er du anonym, men kan typisk vælge enten at være åben eller lukket donor.
Er du åben donor, må barnet få oplyst din identitet, når det er fyldt 18 år. Som lukket donor vil barnet aldrig aldrig få din identitet at vide.
Hvilken type donor, Frederik er, og hans overvejelser omkring det, vender vi tilbage til.
Selvom Frederik ser det som nemme penge, har han gjort sig grundige overvejelser, før han første gang låste døren bag sig i det lille lokale og tændte for iPad’en.
Den første og ifølge ham selv vigtigste overvejelse var, om han ville være i stand til at holde en mental distance til børnene.
– Du skal ikke have et stærkt forhold til det her med blod og dna. Hvis du har det, skal du ikke være donor, uanset om du er anonym eller ej.
– Men for mig er dna ikke særlig vigtigt, og jeg føler ikke, jeg er far til børnene. Jeg tror på, at opvæksten med forældrene er det, der for alvor betyder noget.
Det, der har betydet noget for Frederik, er, at hans mor og far har været der for ham og støttet ham mentalt gennem hans barndom.
– Min mor har sagt: “Frederik, ryd op efter dig selv”. Min far har vist mig, hvordan man skifter dæk på bilen. Som jeg ser det, er det handlinger, som enhver person kan gøre over for et barn. Det har ikke en skid at gøre med, at jeg har deres dna – det er deres handlinger, der har gjort, at jeg er, som jeg er i dag.
Han giver endnu et eksempel.
– Der er også folk, der ikke taler med deres biologiske mor, men har et rigtig godt forhold til deres stedmor. Man kan komme et stykke med dna, men det er ikke det, der binder én sammen.
For Frederik har det været vigtigt, at han har kunnet tale åbent med sine venner og familie om hans tanker om at blive donor.
Især inden han valgte at gøre tanke til handling.
Særligt forældrenes holdning betød meget for ham. Havde de været meget imod idéen, ville han have droppet den.
– Mine forældre blev selvfølgelig overraskede. Men samtidig var de også rigtig fattede, og vi tog en voksendialog om det.
– Det handler igen om, hvad blod betyder for én. Der vil jo helt sikkert være nogen, det betyder meget for. Hvor forældrene vil føle, at det er deres børnebørn for eksempel. Men sådan har mine forældre det ikke.
I stedet fik Frederik og forældrene en god snak om, om han skulle være åben eller lukket donor og prøvede at se det fra både barnets, barnets forældres og hans eget perspektiv.
Han havde selv tænkt, at han skulle være lukket donor. Som han så det, var der færre konsekvenser ved det. Han ville ikke pludselig få besked om, at nu var der et donorbarn, der gerne ville møde ham.
Men særligt hans mor fik ham til at reflektere over, om det nu også var den bedste løsning. Også for hans egen skyld.
Hvad nu, hvis han senere gerne ville vide, hvem børnene var?
Den mulighed ville være 100 procent udelukket, hvis han valgte at være lukket donor.
Han endte med et vælge en mellemting, der hedder ‘donors decision’, som kun hans sædbank, SellmerDiers, tilbyder.
Det betyder, at han kan vente med at tage stilling til, om han vil frigive sin identitet og mødes med barnet, til det en dag henvender sig til sædbanken.
Hvis han vælger at frigive sin identitet, vil det fremover gælde for alle børn, der henvender sig og ifølge hans kontrakt forpligter han sig til ét møde med barnet af cirka en times varighed, hvis barnet ønsker det. Derudover har han ingen forpligtelser.
Når man spørger ham i dag, er han glad for, at han ikke valgte at være lukket donor, og han er overbevist om, at han vil sige ja til at mødes med de børn, der måtte henvende sig.
– Jeg regner helt sikkert med at sige ja til at mødes med dem og har tiltro til, at de bare gerne vil se, hvem jeg er og høre lidt om mig.
– Jeg har interesse i, at barnet kommer til at få et godt liv. Det bliver ikke et godt liv med mig, men jeg har interesse i, at det får et godt liv. Og så skal det kunne have chancen for at møde mig.
Valget er også taget for hans egen skyld.
– Der er også noget egoistisk i, at jeg måske gerne vil vide, hvordan barnet eller børnene ser ud til den tid. Men hovedsageligt er det for børnenes skyld, at jeg har valgt det.
Det kan dog kun ske, hvis barnet selv tager kontakt.
Frederik har som sagt ingen intentioner om, at han skal have en vedvarenderelation til barnet eller gå ind og tage en farrolle. Men han udelukker ikke al kontakt.
– Hvis jeg alligevel skulle vælge at have kontakt til barnet, har det ikke noget at gøre med, at det er ‘mit’ barn. Så er det fordi, det er en person, jeg har god kemi med og lyst til at bruge tid på.
– Men jeg vil ikke være der, bare for at være der. Det er jo ikke mit barn. Jeg elsker det ikke ubetinget på grund af blod. Jeg elsker heller ikke mine forældre ubetinget, bare fordi de er mine forældre.
På den måde har den åbne snak med familie og venner fået ham til at reflektere over spørgsmål, som han ellers ikke havde tænkt over.
“Kommer du ikke til at have en forestilling om, hvordan dit barn ser ud? Om det ligner dig og har dine personlighedstræk?”
“Hvad med dine kærester, hvordan håndterer du det?”
“Vil du blive i et forhold, hvor du ikke kan få lov til at være sæddonor?”
Det er den slags vigtige spørgsmål, der er dukket op undervejs, og som understreger, at det ikke udelukkende er ‘nemme’ penge og lykkelige graviditeter, der er på spil, når han afleverer sin donation ved disken.
På trods af de mange spørgsmål har Frederik kun mødt støtte fra sin omgangskreds.
‘Drengene’ har mest joket med hans nye bibeskæftigelse, mens pigerne næsten altid spørger: “Jamen, tænker du så slet ikke over, hvem dine børn er?”
Selvom ingen har prøvet at tale ham fra det, har han dog samtidig kunnet mærke, at det for flere er et tabu.
Blandt andet har flere af hans venners kærester understreget, at det no go for dem, hvis deres kærester lige pludselig skulle få den tanke at donere sæd som Frederik.
– Der siger de simpelthen stop. Argumentet er tit det her med, at de ikke vil dele dem med andre.
Frederik har ikke været i et fast forhold i de to år, han har været sæddonor, men han har datet flere piger, som han med tiden også har fortalt det til.
Der går tit lang tid, før han fortæller det – måske på femte-tiende date. Selvom han ville ønske, det ikke var et tabu. Det er også én af grundene til, at han har valgt at fortælle sin historie. At han gerne vil have, det er et emne, man kan tale åbent om. Men han tager stadig sine forbehold.
– Hvis jeg sagde det med det samme, ville hun måske ikke engang give mig en chance. Og det synes jeg er lidt ærgerligt. Jeg synes ikke, det skal være dét, der skal skille vandene.
– Der er altid nogle fordele og ulemper ved folk. Men det skal være nogle personlighedstræk ved mig, hun ikke kan lide. Det skal ikke være fordi, hun skulle “dele mig” med andre.
Indtil videre har de piger, han har datet heldigvis været cool omkring det.
Og det er altafgørende for Frederik.
– Hvis en pige kom og sagde til mig “du stopper, og det gør du fra i dag”. Så siger jeg: “Yes, du har ret. Vi stopper her”, og så sender jeg hende ud af døren.
– Hvis man derimod har en dialog omkring det, og jeg kan mærke, at hun virkelig prøver at acceptere det, men har svært ved det, så skal jeg nok stoppe. Jeg ofrer det jo gerne for den rigtige pige.
Har du tænkt over, at din drømmepige måske ikke kan acceptere, at du har donorbørn derude, selvom du er villig til at stoppe eller måske ér stoppet til den tid?
– Jeg har faktisk aldrig tænkt lige præcis dén del ind i det. Jeg har aldrig tænkt: “Hvor meget vil min forhistorie påvirke beslutningen for en pige i dag?” Jeg har bare antaget, at det ikke ville være noget problem, men at nogle måske ville sige: Det har jeg svært ved at forstå.
– Men den type pige, jeg går efter, skal også være en åben pige, der ikke ser det som et tabu.
Mens du læser denne artikel er der måske en Frederik junior derude, der er ved at tage sine første skridt. Som med tiden vil vokse op og være typen, der elsker at gå imod strømmen, og som glemmer at lukke skabslågerne i køkkenet.
Sandsynligheden for, at det sker på et tidspunkt er i hvert fald god.
Hos Frederiks sædbank kan man være donor, indtil man fylder 45 år. Mange donorer er som Frederik studerende og stopper ofte, når de er færdige med studierne. Men Frederik har tænkt sig at fortsætte indtil den dag, han flytter fra byen, eller den dag, han når sit maks.
– For mig betyder det ikke rigtig noget, om jeg er donor til ét eller 20 børn.
Til daglig tænker Frederik dog ikke over, om der allerede i dag skulle rende et eller flere børn rundt med hans gener i Danmark eller udlandet.
– 90 procent af tiden går jeg overhovedet ikke op i det. De sidste ti tænker jeg: “Hmm, gad vide, om der snart bliver født én, jeg kan kalde Frederik junior?” Men det er mest, når jeg bliver spurgt ind til det.
Indimellem har han lyst til at finde ud af det.
– Det er lidt et fun fact at vide. Men jeg tror, man skal tænke grundigt over det, før man gør det. For hvad kan jeg egentlig bruge den information til?
– Jeg er bange for, hvordan jeg så vil reagere. Om jeg vil se en seks måneder gammel baby nede i byen og tænke: “Jeg har et barn på samme alder”.
– Så tror jeg, det er bedre at leve i uvidenhed og holde en distance til det, indtil jeg måske bliver kontaktet en dag, når barnet er voksen.
Frederik er et dæknavn for at sikre, at eventuelle donorforældre og -børn ikke vil kunne genkende hans identitet. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.
10 spørgsmål du ikke tør stille en sæddonor. Nu har vi gjort det for dig
Hvad tjener man som sæddonor? Hvor grænseoverskridende er det at donere? Og hvad gør man egentlig, hvis det en dag banker på døren, og der står en gruppe donorbørn, der gerne vil møde dig?
Vi har talt med 34-årige Jacob, der har doneret sæd over 100 gange efter knap tre år som sæddonor.
Hvorfor besluttede du dig for at blive sæddonor?
– Fordi jeg ved, hvordan det føles at få at vide, at man ikke kan få børn. Min kæreste og jeg kunne ikke blive gravide, selvom der ikke var noget ”galt” med nogen af os. Vi knoklede i halvandet år og blev så gravide til sidst ved hjælp af kunstig befrugtning. Men jeg ved, hvor magtesløs man føler sig. Det er jo det, vi er bygget til som mennesker, som dyr, som væsener – så det er en tung følelse at gå rundt med.
– Jeg havde egentlig aldrig tænkt, at det var noget for mig at blive sæddonor, men min kæreste syntes, at det var en god idé, og så begyndte jeg at overveje det. Sædbanken ligger tilfældigvis i fem minutters gåafstand fra vores hjem, og så tænkte jeg bare, at hvis jeg ovenikøbet kunne få en form for økonomisk belønning, så ville jeg gerne det.
I hvor høj grad er det for pengenes skyld, at du donerer sæd?
– I starten var det som udgangspunkt ikke for pengenes skyld, men det har betydet mere og mere. På et tidspunkt blev jeg syg med stress og kom på dagpenge, og dengang havde jeg masser af tid til at donere. Det er et udmærket månedligt bidrag, så den økonomiske del vejer rimeligt tungt.
Hvad får du udbetalt pr. gang?
– Det kommer an på kvaliteten af den donation, man leverer, og det svinger fra person til person. Man laver donationen, og så vurderer sædbanken, hvor god ens sædkvalitet er. Man kan dog maksimalt tjene 500 kr. per gang, og det er deromkring, jeg ligger.
Hvor ofte donerer du sæd?
– Det svinger lidt, men sidste sommer fik jeg at vide, at jeg ramte donation nr. 100. Jeg har ikke været så voldsomt aktiv siden da, men det nærmer sig da sikkert halvandet hundrede. Det er også meget individuelt, for når man har lavet donationen, skal man lige lades op, før der kommer ordentlige sædceller ud igen. I mit tilfælde kunne jeg donere hver dag, hvis jeg ville, fordi min sædkvalitet er så god.
– For nylig fik jeg faktisk at vide af sædbanken, at jeg godt måtte holde lidt igen. Jeg donerede nemlig tre gange om ugen, og de endte med at betale mig mere end det, de kunne nå at sælge.
Hvilke remedier er der i lokalet?
– Der er en skærm med nogle videoer og nogle magasiner. Det er sådan noget standard erotik, som burde tiltale de fleste. Og så er lokalet ganske pænt og rent og nydeligt.
Er det grænseoverskridende at levere produktet?
– Det var meget grænseoverskridende for mig de første mange gange. Det er jo meget personligt og i sagens natur også ganske intimt, så det var bestemt lidt underligt i starten.
Hvordan afleveres produktet efterfølgende?
– Det er lidt ligesom at aflevere en urinprøve eller noget lignende – bare i et lidt mindre bæger. Når man afleverer donationen, så går man op til skranken og logger ind i klinikkens system med fingeraftryk, så man verificerer, at man er den, man er.
– Nogle dage snakker man lidt med de ansatte, men de er også klar over, at det skal håndteres lidt penibelt. Man kan godt sludre og joke lidt, men ikke lige om dét. Det er ikke noget, man pjatter med, for det er trods alt en intim affære, man kommer og foretager sig.
Kan tanken om, at du muligvis har sat mange børn i verden, aldrig hyle dig ud af den?
– Nej, egentlig ikke. Jeg har jo ikke nogen forpligtelse over for de her børn. Men jeg har valgt at være ikke-anonym donor, fordi jeg tænker, at man ligeså godt kan gøre det fuldt ud. For mig handler det mest om, at hvis jeg selv stod i den situation, at mig og min kæreste var nødt til at købe sæd, så ville vi ikke bare trække et nummer i lotteriet, for folk er jo vidt forskellige. Vi ville gå ind og vælge én, som lød til at minde om os selv – både psykisk, fysisk, politisk osv. Så det synes jeg ligeså godt, at folk kunne have mulighed for med mig.
– Det er en meget lang proces at oprette en udvidet ikke-anonym profil. Der er mange spørgsmål, man skal svare på – hvordan man reagerer emotionelt, hvor uddannet man er, hvordan man skriver, taler osv. Der er helt vildt meget.
Har du tænkt over, hvordan det ville være at være donorbarn og ikke kende dele af sit biologiske ophav?
– Min mor og hendes søster er tilfældigvis adopterede. Min moster har ikke interesseret sig så meget for hendes oprindelige baggrund, men det har min mor – hvad hendes rigtige efternavn er og den slags ting. Og det synes jeg egentlig bare er spændende. Hvis jeg selv fandt ud af, at jeg var adopteret, så tror jeg da også, at jeg ville have lyst til at snuse lidt til, hvem det mon er, jeg deler gener med.
Har du overvejet, hvad du vil gøre, hvis du bliver kontaktet af børnene i fremtiden?
– Hvis der en dag er et ungt menneske, der banker på og siger: ”Hej, du er vist min biologiske far”, så siger jeg nok bare: ”Ja, det er jeg sikkert. Vil du have en kop kaffe?” – eller noget i den retning. Jeg har jo ikke nogen forpligtelser på nogen måde over for det her barn. Det er jo i teorien bare et andet menneske. Men hvis der er én, der en dag banker på og er interesseret i at møde sin biologiske baggrund, så er vedkommende da bare fuldstændig velkommen. Det kan der ikke ske noget ved.
Jacobs fulde navn er redaktionen bekendt.
Sæddonation
* Som sæddonor kan man modtage op til 500 kr. i kompensation pr. sædprøve.
* Sæddonorer kan vælge mellem at være anonyme og ikke-anonyme donorer. Som anonym sæddonor vil sædbanken aldrig videregive mandens identitet, og det vil kun være ”ikke-identificerende oplysninger” som race, højde, vægt og øjenfarve, der bliver videregivet. Som ikke-anonym sæddonor kan børn få oplyst mandens identitet, når de er fyldt 18 år (i visse lande allerede når de er fyldt 16 år). Læs mere her.
* Sæddonorer kan desuden vælge mellem at have en basisprofil eller en udvidet profil. Donorer med basisprofiler skal oplyse race, etnicitet, øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, blodtype og erhverv/uddannelse. Donorer med udvidet profil skal registrere detaljer om deres baggrund, fysiske karakteristika, uddannelse, erhverv, personlighed, helbreds- og familiemæssige forhold, fotos fra barndommen, en håndskreven hilsen, en lydfil m.m.
Kilde: Cryos International