24-årige Anton bekymrede sig i mange år om størrelsen på sin pik.
Bemærk, at denne artikel indeholder billeder af nøgenhed.
Er svaret ja, ved du nok også, hvor meget tankerne om dit vedhæng kan fylde.
Er den mon stor nok? Eller omvendt; måske er den for stor? Ligner den de andres? Og kan den overhovedet bruges til noget, når det kommer til sex?
De spørgsmål kender 24-årige Anton i hvert fald alt til. I mange år tvivlede han nemlig på, om hans pik mon var god nok – og ikke mindst stor nok.
Antons pik måler 13 centimeter. Det ved han, fordi han i sine teenage-år målte den igen og igen for at se, om der mon var blevet tilføjet en millimeter eller to siden sidst. Det gør han ikke længere.
I dag har Anton nemlig sluttet fred med, at hans pik nok ikke bliver længere – og at en længde på 13 centimeter hverken gør den unormal eller til en “dårlig” pik.
Læs også: Stor penis vs. lille diller
– Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg ikke får noget ud af at gå og tænke over størrelsen, for den bliver jo ikke større. Derfor har jeg taget et valg om, at jeg ikke gider bekymre mig mere over min pik, for det er ikke noget, jeg kan ændre på. Den virker, og det er det vigtigste, siger Anton.
Småt er dårligt – eller hvad?
Men sådan har Anton ikke altid haft det. Særligt da han var teenager, var størrelsen på hans pik roden til mange usikkerheder og bekymringer.
Sammenlignede han sig med klassekammeraterne i badet, var hans pik langt fra én af de største. Og når han så porno, ja, så kunne han lige så godt smide håndklædet i ringen med det samme.
– Jeg er aldrig blevet drillet med størrelsen på min pik, så jeg aner ikke, hvor den der indre kritiker egentlig kommer fra eller hvordan, jeg har fået den opfattelse, at “småt” er dårligt. Men mit eget bud er porno, siger Anton og fortsætter:
– Når du ser porno, er alle pikke jo blæst op til at være kæmpestore. Når du sidder og ser det som teenager, kan man hurtigt få en vrangforestilling om, at der må være noget galt med én. Man tænker: “Hvis en pik skal se sådan ud for at tilfredsstille en partner, så har jeg jo ikke en chance,” fortæller Anton.
Det var netop dét, der særligt bekymrede Anton: Mon hans 13 centimeter var nok til at tilfredsstille en sexpartner?
Når han tænker tilbage, var det nok også frygten for, om hans pik var “god” nok, der gjorde, at han først mistede sin mødom som 19-årig – også selvom muligheden allerede bød sig flere år tidligere.
Men da det endelig skete, blev det faktisk lidt af at vendepunkt i forholdet mellem Anton og hans egen pik.
– Som de fleste er første gang, var jeg jo ret nervøs – også i forhold til størrelsen på min pik. Men det viste sig, at det jo var fuldstændigt ligegyldigt. Der blev hverken spurgt ind til eller kommenteret på min pik, det hele handlede bare om, at det skulle være en rar og fed oplevelse, husker Anton.
Og sådan har det egentlig været alle de gange, han har haft sex. Det er ikke størrelsen, der betyder noget, når man først er havnet i sengen med en anden.
Faktisk mener Anton, at han har været en smule heldig. Han er nemlig homoseksuel, og har derfor let kunnet spejle sig selv og sin pik med andre mænds, når han har haft sex.
– Jeg har jo været så “privilegeret”, at jeg har været tæt på flere erigerede pikke, end mange heteroseksuelle mænd måske har. Dér har jeg for alvor opdaget, hvor mange forskellige størrelser en pik kan have, og det har uden tvivl givet mig et mere reelt billede af, hvordan en “normal” pik egentlig ser ud, siger Anton.
Er størrelsen det vigtigste?
Ifølge en schweizisk undersøgelse fra 2013 er størrelsen faktisk noget af dét, der betyder mindst, når kvinder skal vurdere, om en pik er attraktiv. Her bad forskerne 105 kvinder kigge på en række pikbilleder og efterfølgende vurdere vigtigheden af otte forskellige træk i forhold til, hvad der gør en pik flot.
Ifølge de adspurgte kvinder var pikkens generelle udseende det vigtigste, mens huden på pikken og formen på pikhovedet også var vigtige parametre.
Derefter kom udseende af henholdsvis pungen og kønsbehåring, mens pikkens længde og omkreds kun blev vurderet som det sjette og syvende vigtigste parameter ud af de otte.
Det mindst vigtige for de adspurgte kvinder var “placeringen og formen på urinrørets munding”. Du kan læse mere om undersøgelsen hos Videnskab.dk.
Vi burde snakke mere ærligt om størrelsen
Og en “normal” pik er faktisk præcis, hvad Anton render rundt med.
Syv ud af 10 render nemlig rundt med en pik, der i stiv tilstand er mellem 11 og 14,8 cm.
(Måske har du hørt, at gennemsnittet er større, men de tal kommer tit fra studier, hvor folk selv har skullet måle deres pik, og der ryger sjovt nok tit en centimeter eller to ekstra på.)
– Det er jo lidt spøjst, at jeg har haft så mange komplekser omkring min pik, når den jo er helt gennemsnitlig, siger Anton og fortsætter:
– Det vidner måske om, at vi burde snakke mere om vores pikke og hvor forskellige, de kan være. Det er selvfølgelig en social grænse, der skal brydes, men noget kunne tyde på, at jo mere, man ved om, hvordan andre ser ud forneden, des mere “okay” føles det måske også at være lidt anderledes.
I dag er Anton glad for sin helt gennemsnitlige pik. Den virker, som den skal, og både han og hans kæreste bliver tilfredsstillede, når de har sex.
Men hånden på hjertet: Ville han så stadig ønske, den var lidt større?
– Skal jeg være helt ærlig, så ligger der nok stadig et eller andet inde i mig, der godt kunne ønske, at min pik var en smule større, siger Anton og slutter:
– Men kom der en ånd i en lampe og tilbød mig tre ønsker, var det altså ikke dét, jeg ville prioritere at bruge mine ønsker på. Så højt ligger det slet ikke på min ønskeliste.
Læs også:
- Antons “lille” pik gjorde ham usikker: ‘Når du ser porno, er alle pikke jo blæst op til at være kæmpestore’
- Stor penis eller lille diller
- Hvad betyder Hotwife, Slutwife, Bull, Bbc og Cuckold?
Pikkens størrelse
Den bliver ikke længere, end når du er 17 år, og det er så normalt at blive presset over at skulle vise den frem i omklædningsrummet. Pikke er super store i porno, og mange ville ønske, at deres var større – men kan man overhovedet gøre noget ved størrelsen? Og er den vigtig?
Anton har da ikke en lille pik. Min ex. var adopteret fra Sydkorea og var udstyret med en diller på 8,5 cm. Det var småt og kunne heller ikke rigtig mærke ham. Det forhold gik heller ikke. Jeg var ham utro.