Linkbuilding er fast inventar i enhver seriøs SEO-kampagne. Det har altid været en forudsætning for, at du lykkes med din SEO-kampagne – og det vil det blive ved med at være. Hvorfor er det så det? Linkbuilding spiller en stor rolle i forhold til din hjemmesides rangering på Google. Men du skal være yderst opmærksom på, hvilke links der indgår i din linkbuilding, da såkaldte dårlige links trækker Googles vurdering af din hjemmeside – og dermed også din placering på Google ned.
Vi vil i denne artikel give dig en introduktion til, hvad dårlige links er, samt hvordan du kan identificere dem og fjerne dem. Er du fortsat på bar bund i forhold til, om din linkbuilding sidder lige i skabet, så frygt ej. Hos ITRoom kan vi hjælpe dig med at få den til det.
Dårlige links – hvad er det?
Der er meget stor forskel på, om et link vurderes til at være godt eller dårligt, når det gælder linkbuilding. Linkbuilding har sammen med den resterende SEO-kampagne til formål at forbedre din placering på listen over søgeresultater på Google og hos andre søgemaskiner.
I bund og grund handler klassificeringen af gode og dårlige links om afsenderens relevans og styrke. Det betyder, at de indgående links ikke må være irrelevante eller have en såkaldt dårlig kvalitet. Vurderes de til at have dette, vil de have en negativ effekt på din PageRank, som Google bruger til at vurdere hjemmesiders styrke ud fra.
Afsenderdomænet – altså den hjemmeside der linker til dig, må ikke vurderes som værende svagt eller utydeligt i forhold til sin selvstændighed. Vurderes afsenderdomænet til at være det, vil det have en negativ effekt på dig.
Google vurderer som udgangspunkt, at indgående links som værende understøttelse af din hjemmesides kvalitet. Derfor vil dårlige links skade Googles mening om din hjemmeside og dermed også din synlighed og dine visninger i Google-søgninger.
Et godt link er, når der kommer et indgående link fra en hjemmeside, som Google anser som værende relevant og stærk i forhold til din hjemmeside. Når der kommer indgående links fra stærke hjemmesider, vurderer Google det som et kvalitetsstempel, hvorved din status i Googles øjne vokser.
Sådan identificerer du dårlige links
Når du skal identificere dårlige links, er det vigtigt, at du først og fremmest har en ide om, hvad et dårligt link er. Sværest er nok at klarlægge, om der overhovedet er nogle links. Det er trods alt forudsætningen for, at du kan identificere de dårlige links.
Du leder dog ikke efter en nål i en høstak, når du skal finde indgående links. Der er en række muligheder, hvorpå du kan finde dem. Du kan anvende forskellige former for værktøj som Ahrefs.com. Her kan du ved at søge på dit eget domæne finde og vurdere nye links til din hjemmeside. Ahrefs vurderer samtidig selv egne links, så du har en mulighed for at se, hvordan de vurderer indgående links.
Når du har identificeret dine indgående links, gælder det om at vurdere dem. Links og deres linkbuildingværdi vurderes ud fra en række faktorer. Der er ikke en endelige formel for, hvordan de vurderes – i hvert fald ikke offentligt tilgængeligt, men du har alligevel retningslinjer, som du kan gå efter.
Vurderingen af indgående links bliver foretaget ud fra afsenderdomænets relevans og præsentation af indhold. Er indholdet på siden relevant for din side? Er indholdet præsenteret på en ordentlig måde og med en kvalitet, der matcher din hjemmeside? Hvor mange links er der tale om? Er afsenderdomænet overfyldt med eksterne links, så vil disse links hurtigt blive kategoriseret som spamlinks, hvilket er skadeligt for din vurdering på Google.
Er der derimod tale om et afsenderdomæne med høj kvalitet, med relevant indhold og få – men relevante links, så kan disse links være af værdi for din linkbuilding og SEO-kampagne.
Fjern dårlige links effektivt og nemt
Når du har fundet indgående links og identificeret, om der er tale om gode eller dårlige links, gælder det om, at du hurtigst muligt får fjernet de dårlige links. Gør du ikke det, kan de hurtigt skade Googles mening om din hjemmeside og dermed deres visning af den i søgeresultater.
Men hvordan fjerner du dem så?
Som udgangspunkt har du to muligheder for at få de dårlige links fjernet. Første metode er måske lidt gammeldags, men den består i, at du kontakter ejeren af afsenderdomænet og beder vedkommende om at fjerne linket til din hjemmeside. Denne metode kan være nem og risikofri. Den har også vist sig at virke. Vi anbefaler derfor, at du altid forsøger dig med denne metode først.
Dårlige links som en konkurrencestrategi
Negativ linkbuilding er set som en konkurrencestrategi, hvor konkurrenter lancerer et såkaldt SEO-angreb, der har til formål at påvirke din rangering på søgemaskiner negativt. Skabelsen af dårlige links kan stamme fra konkurrenter, der gennem spamlinks og links af dårlig kvalitet fra udenlandske hjemmesider. Disse kan være meget svære at få fjernet igen.
Den hårde måde
Afviser ejeren af afsenderdomænet at fjerne de indgående links til din hjemmeside, eller er du udsat for et SEO-angreb, er du med stor sandsynlighed nødt til at ty til den hårde måde for at få fjernet dine dårlige links. Her beder du Google om at ignorere konkrete links til din hjemmeside. Det kan du gøre ved at anvende værktøjer som Disavow. Google ser dermed bort fra konkrete links, når de vurderer din hjemmeside. Du skal dog være forsigtig med at anvende Disavow, da forkert brug deraf kan skade din hjemmeside. Som udgangspunkt er Disavow dog nemt at anvende til at fjerne dårlige links med.
Lad os styrke dine links
Vokser problemerne med dårlige links dig over hovedet, eller finder du det for omfattende og kompliceret, så står vi klar til at hjælpe dig hos ITRoom. Som en del af vores hjemmeside supportaftale er du sikret løbende overvågning og fjernelse af dårlige links, så hverken utilsigtede links eller SEO-angreb kommer til at skade din hjemmeside. Dermed sikrer vi, at din placering på Google ikke kommer til at lide skade af dårlige links.