Venus ydmyger sin mand: Der ligger stor tillid bag, når Venus kører hjemmefra for at lege med andre mænd. Viser hun efterfølgende gemalen fotos af sine eskapader, kan han næsten ikke være i egen krop.
(Udgivet: 28. april 2023)
Lever man i et seksuelt åbent forhold, hvor kvinden er hardcore domina og seksuelt udfarende hotwife, mens manden er udpræget slave og hanrej som det forhold, 47-årige Venus og hendes ægtemand praktiserer, så matcher man på flere punkter seksuelt.
Det gør man, fordi man i stor stil tænder på hinandens lyster og ageren.
Hun er den, der styrer og bestemmer og sætter den seksuelle dagsorden, mens han lydigt og underdanigt altid retter ind og bare nyder at blive sat grundigt på plads.
Sætter penis under lås og slå
Det gælder også, når Venus tager alene i swingerklub i Aarhus og har sex med andre mænd. Som i dag, hvor hun også til ekstra stor ydmygelse og ophidselse for ægtemanden, placerede hans sølle penis under lås og slå og i et såkaldt penisbur (en art ‘kyskhedsbælte’ til mænd, red.), før hun tog hjemmefra.
– En væsentlig grund til, at jeg ikke 100 procent står frem her i artiklen og vælger at benytte mig af mit kaldenavn fra diverse seksuelle kredse, er, at vi har et helt almindeligt hr. og fru Danmark-liv ved siden af, forklarer nordjyden, der er mor, arbejder med mennesker og har været sammen med sin mand i mange år.
Når det kommer til det seksuelle, er sagen dog straks en noget anden.
Viser manden sexfotos
– Når jeg sætter mig i bilen for at køre til Aarhus, er jeg som regel allerede godt tændt og ophidset, for jeg ved jo, at det på samme tid ydmyger og ophidser min mand, at jeg nu igen skal have sex med andre.
– Og vel at mærke mænd, der kan tilfredsstille mig bedre og mere intenst, end han kan, hvilket jeg også gør ham klart, inden jeg lukker døren bag mig.
– Sætter jeg så ovenikøbet hans slatne lem i bur, så han ikke kan lege med sig selv imens, venter der ham en god håndfuld timer herhjemme, hvor han har svært ved at være i sin egen krop.
– Et ‘spil’, kan man vel godt kalde det, der med årene er blevet en større og større del af vores fælles kærlighedssprog, og som har bundet os endnu tættere sammen.
– For inderst inde er det trygheden, tilliden og kærligheden til hinanden, der driver værket, fortæller Venus, der undervejs i forløbet i klubben også sørger for at tænke på ham den ynkelige derhjemme.
– Når jeg på et tidspunkt er hjemme igen, så fortæller jeg meget detaljeret om alt det dejlige og frække, jeg har haft gang i, og jeg har måske et foto eller to med i baghånden, så min mand med egne øje kan se, hvor fantastisk jeg har haft det sammen med andre.
– Det ydmyger ham ekstra, forklarer Venus, der naturligvis altid husker at tage nøglen til det lille penisfængsel med sig. Der bliver først låst op for buret igen, når det passer hende.
Læs også: Hvad betyder Hotwife, Slutwife, Bull, Bbc og Cuckold?
Altid haft stort sexdrive
At det nordjyske ægtepar efter flere års tilløb valgte at åbne forholdet helt samt indtage rollerne som hotwife og hanrej, udspringer af flere forhold. Herunder at Venus altid har haft et noget større og mere intenst sexdrive end sin mand.
Desuden har hendes behov for at blive set, berørt og blive taget med årene vokset sig større og større, og samtidig har hendes mand følt sig bedre og bedre tilpas i slaverollen, hvor han ikke skal være en ‘stor tyr’ i sengen.
– Jeg så det som en kæmpe kærlighedserklæring fra min mands side, da han foreslog, at vi burde åbne forholdet helt, så jeg i dag fuldt og helt kan udleve alle mine seksuelle lyster og behov.
– At det så samtidig tænder min mand derhjemme at vide, at jeg har været sammen med andre, er et ekstra krydderi på forholdet, forklarer Venus, der ikke er til at spøge med i rollen som hardcore domina, når hun binder, pisker og på anden vis ydmyger både egen og andre mænd.
Men som den seksuelle kamæleon, hun nu engang er, indeholder Venus også andre, blidere elementer, når det kommer til leg i det erotiske univers.
Leger gerne med bimænd
– Når man oplever mig med pisken i hånden, eller når jeg tager flere mænd analt med en strap-on-dildo, kan det måske være svært at forestille sig, at jeg også kan blive vildt genert og utryg.
– Som da jeg helt ud af det blå blev inviteret til at have sex med tre ret lækre mænd. For var det virkelig mig, de havde udvalgt og ville være sammen med – og kunne jeg nu også leve op til det?
– Men det kunne jeg altså, og det blev en virkelig god oplevelse for os alle. Og det blev naturligvis også fortalt videre til ham derhjemme, smiler Venus.
Hun er nu kommet i klubben et års tid og har fundet det specielt godt at lege med biseksuelle mænd.
– Det giver en helt anden dynamik, når fyrene også er til sex med hinanden, og så er vi ret gode til at grine og pjatte og have det hyggeligt.
– Samtidig er bimændene – det er min personlige oplevelse – ekstra opmærksomme på andres behov. Det gør oplevelserne mere fuldendte.
Har det som i Snickers-reklamerne
– Jeg er en de kvinder, der tænker på sex flere gange om dagen, men jeg har også en travl hverdag med arbejde og kernefamilie ved siden af som førsteprioritet.
– Så når jeg endelig tager afsted, er jeg meget tændt og på. Og har lavet aftaler med en eller flere i klubben på forhånd – som den tryghedsnarkoman jeg også er, siger Venus og forklarer, at uden sex bliver hun lige så sur og gnaven, som dem i Snickers-reklamerne.
– Hvis jeg går i alt for lang tid uden at få noget, så bliver jeg slet ikke til at være i nærheden af!
– Og så ved jeg, at det er på høje tid, at jeg kommer ud ad døren igen, smiler Venus og slutter af med et løfte om, at manden får læst artiklen her på eb.dk.
Den vil nemlig virke dejligt ydmygende på ham.
En kommentar
Pingback: Hvad betyder Hotwife, Slutwife, Bull, Bbc og Cuckold? | PresseDirect.dk