PresseDirect.dk – DoFollow LinkBuilding
Relaterede artikler
Dansk bøsseporno – historien starter i 1950’erne hvor de første erotiske billeder målrettet et homoseksuelt publikum blev trykt i det danske homo-magasin Vennen.
Billederne kom fra Axel og Eigil Axgil, der også solgte nøgenbilleder af mænd og unge drenge via deres firmaer ”Dansk Forretnings Tjeneste” og ”International Model Service”. De havde også en bladkiosk i Herluf Trolles Gade, hvor folk kunne komme ind fra gaden og købe danske og internationale homo-magasiner.
Vennen var Danmarks første og eneste homoseksuelle magasin frem til 1954, hvor PAN (PAN-bladet) kom til. Hvor Vennen bragte homo-erotiske billeder, så bragte PAN i 1950’erne ikke erotiske billeder.
Spekulation i sanselighed
Den 30. marts 1955 slog Københavns Politi til og beslaglagde kartoteker og lister over modeller, kunder og annoncører hos Axel og Eigil Axgil. Parret blev anholdt, varetægtsfængslet og havnede i Vestre Fængsel. Politiet og domstole mente, at de nøgenfotos, som parret formidlede gennem deres firma, var pornografiske.
Men da der var ikke meget hold i det pornografiske, blev parret dømt efter en gammel paragraf i straffeloven om sanselighed fra 1939: ”Billeder, der uden at de kan anses for egentlig utugtige, udelukkende må antages at have forretningsmæssig spekulation i sanselighed til formål.”
Axel fik et års fængsel for ”at spekulere i sanselighed”, da billederne af de unge mænd efter domstolenes mening ikke bruges til kunstneriske formål, som Axel og Eigil påstod, men derimod til onani. Eigil fik halvandet års fængsel, da han også have stået i forhold til flere modeller under 18 år.
EOS – et uafhængigt homofilt tidsskrift
Det første nummer af EOS – et uafhængigt homofilt tidsskrift – udkom første gang i 1958 med Knud Rame (Kim Kent) som ansvarshavende redaktør. EOS udkom indtil 1971, hvor det blev sammenlagt med Amigo, som udkom indtil 1974.
Homoseksuelle erotiske magasiner
I 1960’eme opstod der er række homoseksuelle erotiske magasiner. Disse gik ofte helt til den pornografiske grænse, og det skal nok ses som eksperimenter i en overgangsperiode. Det var overvejende nøgne pubertetsdrenge, der hoverede i de homoseksuelle magasiner i starten af 1960’erne.
I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne opstod der specielle drenge-magasiner, som af mange blev opfattet som pædofile magasiner.
Da markedet for billeder af nøgne drenge og mænd voksede op gennem 1960’erne, udvidede Axgil og Eigil Axgil deres produktion af nøgenbilleder og magasiner.
I 1962 var politiet på besøg i kiosken i Herluf Trolles Gade, og ifølge politirapporten så solgte parret både egne og andres produkter inden for den erotiske genre.
Politiet fandt dog intet ulovligt, da handlen med nøgenbilleder, nudistblade etc. når de ikke blev vurderet som utugtige, var helt lovlig også før pornografiens frigivelse.
I 1968 blev Axel Axgil igen dømt for erhvervsmæssig udbredelse af pornografi. Han var først blevet frikendt i Byretten, da man her ikke mente, at nøgenbillederne adskilte sig fra andre publikationer udgivet i en årrække, uden at politiet have skredet ind og derfor ikke kunne anses for utugtigt.
Men Østre Landsret omstødte frikendelsen, da de fandt, at modellernes kønsorganer blev vist med delvis erektion.
Mandlige kønsorganer med spor af erektion markerede altså grænsen mellem, hvad der var lovligt og ulovligt.
I 1968-sagen var der også undersøgelser mod en række andre homoseksuelle magasiner med henblik på beslaglæggelser og sagsanlæg. Af de fire redaktører, der blev tiltalt, blev kun den ene ført til doms. Det var det første tegn på, at pornografiforbuddet begyndte at vakle.
Legalisering af børneporno
I 1969 kastede justitsminister Thestrup håndklædet i ringen, da han ikke ønskede, at staten skulle være til nar i de gentagne sager om, hvad voksne mennesker måtte kigge på.
Selv om ophævelsen af pornografien i 1969 var et stort fremskridt for ytringsfriheden, så havde ophævelsen også en utilsigtet bagside: Legalisering af børneporno, medmindre der var tale om et reelt misbrug af børnene.
Legaliseringen af børneporno i 1969 førte også til, at Coq International op gennem 1970’erne distribuerede et stort antal Super-8 videofilm med drengemodeller helt ned til 11 år – ja enkelte endnu yngre.
En af deres mest populære serier var nok Golden Boys. Filmene varede kun få minutter og bar tydeligt præg af at være amatøroptagelser. Formentlig optaget i Sydeuropa af ”turister”.
Dette førte til, at Danmark op gennem 1970’erne blev et knudepunkt for den internationale distribution af netop børneporno i form af magasiner og videoer med børn, som helt legalt kunne sælges her.
De mest berygtede var brødrene Theander, der stod bag Color Climax, og ejeren af pornobutikken Blue Movie, Willy Strauss, der stod bag udgivelsen af magasiner og videoer med børn helt ned til 7-årsalderen,
som blev tvunget til sex med voksne – de fleste var optaget uden for Danmark.
Den lovlige børneporno blev forsvaret af både politikere og eksperter, men den kristne moralforkæmper Inge Krogh fik emnet sat til debat. En række partier på venstrefløjen var stærke modstandere af at kriminalisere børneporno; blandt dem var VS’eren Preben Wilhjelm, der henviste til, at forskning viste, at omfanget af overgreb ville blive reduceret, når pædofile havde adgang til børneporno.
Da forbuddet mod børneporno blev indført 1. juli 1980, valgte VS, tre SF’ere, fire fra Fremskridtspartiet og syv radikale at stemme imod.
I 2010 fremsatte Socialdemokratiet et forslag om også at forbyde animeret børneporno, altså tegninger af børn, der blev misbrugt. At de skulle føre til flere overgreb mod børn blev dog modsagt af Sexologisk Klinik, og derved blev forslaget droppet.
Bliv pornomodel – Casting til Dansk Bøsseporno
Coq – et dansk homofilt tidsskrift
Det var også i 1969 Coq – et dansk homofilt tidsskrift – udkom første gang. Bladet havde noveller, reportager, kontaktannoncer og brevkasse samt vovede fotos, som kunne trykkes nu, efter forbuddet mod billedpornografi var afskaffet. I den første redaktion var Hans Aasted (ansvh.), Nils Hansen, Richard Steen, Jens Sørensen, Eric Danner og Kris Kristensen. Bladet fortsatte fra 1981 under navnet Cock frem til slutningen af 00’erne.
Sorte fyre populære
En anden type modeller, der var populære i 1960’ernes danske homoseksuelle magasiner, var sorte mænd. I 1964 blev et helt nummer af homo-magasinet EOS dedikeret til sorte fyre, og nummeret havde den i dag så politisk ukorrekte titel: ”Specielt Neger-Nummer: Alt om negre”.
Efter pornoens frigivelse
Fra 1950’erner til slutningen 1970’erne var der et konstant og tilgængeligt marked for legale homoseksuelle erotiske magasiner, og fra pornoens frigivelse i 1969 kom der magasiner med decideret pornografiske billeder. Da mange ikke var åbne om deres seksualitet, så kunne man efter lukketid, helt anonymt trække homoseksuelle magasiner i kioskernes automater.
Med frigivelsen af billedpornografien udvidede markedet sig kraftigt. Vennen ophørte med at udkomme i 1969 på grund af manglende interesse fra læserne. EOS, der var udkommet siden 1958, stoppede med at udkomme i midten af 1970’erne, angiveligt på grund af økonomiske vanskeligheder.
Herefter var det toneangivende danskproducerede homo-magasin Coq. Coq begyndte at udkomme i 1969, og i 1970 begyndte de også at udgive to nye tidsskrifter, Grotesque til S/M og fetich-interesserede, og Joy Boy til dem, som interesserede sig for fotografier af unge drenge.
Ud over Coq-magasinet, der blev udgivet af firmaet Coq-international, så udgav Color Climax Corporation (CCC) magasinet ”Homo Action” fra 1970 til 1978.
I løbet af 1960’erne ændrede censuren sig også i USA, så det blev muligt at publicere nøgenbilleder og sidst i 1960’erne også pornografiske billeder. Det åbnede op for en større distribution, mere eller mindre åbenlyst og legalt.
Nye tider – Hiv og aids
Alt ændrede sig i pornoindustrien op gennem 1980’erne. Udbredelsen af hjemmevideo førte til lukning af mange pornobiografer, og hiv/aids-epidemien førte til lukning af flere sexklubber og saunaer.
Jack et mandeblad fra Coq
Men der kom også nye danske bøssemagasiner på gaden, heriblandt kvartalsmagasinet Jack – et nyt blad som kaldte sig selv for 80’ernes blad om 80’ernes flotte fyre.
Danmark anklages af USA for fremstilling af børneporno
1980’erne var også præget af én større debat om børneporno. To amerikanske TV-reportere havde lavet en udsendelse, hvor Danmark var blevet anklaget for at være et af verdens førende lande for fremstilling af ulovlig børneporno. TV-reporterne havde besøgt Danmark for at indhente bevismateriale, og de havde med skjult kamera vist, hvordan de danske pornofabrikanterne pralede af deres ”illegale” job.
De to danske porno-producenter, som det amerikanske TV-selskab NBC beskyldte for at stå bag produktion af børneporno, var bøsseforlaget Coq-international fra Holbæk og Blu Movie fra København.
Coq’s direktør Michael Toubro udtalte til Politiken, at beskyldninger var et udtryk for, at man i USA kørte en hetz mod seksuelle mindretal, og at lovgivningen der var anderledes. I Danmark var det lovligt at bruge modeller, bare disse var over 15 år og kønsmodne, hvorimod de i USA skulle være over 18 år.
De amerikanske TV-reportere påstod, at Coq brugte et trick ved at bruge drenge på 12-13 år, der havde fået pubeshår – en påstand som Holbæk politi ville undersøge nærmere.
Coq inviterede selv politiet på besøg, og fire betjente brugte to timer til at endevende forlagets adresse. Betjentene beslaglagde både videoer og blade, hvor meget unge drenge medvirkede. Det skal dog bemærkes, at Coq havde haft to døgn til at fjerne eventuelt belastende materiale.
Der blev dog ikke straks rejst sigtelse, da det ikke var muligt at afgøre, om drengene var under 15 år. Det ville Holbæk politi få en læge til at vurdere.
De tre direktører bag forlaget COQ – International Aps blev dog sigtet for overtrædelse af straffeloven, da det beslaglagte materiale afslørede mindreårige aktører.
Skærpelser om salg af ulovlig børneporno
Der var modstand i Folketinget, da man i 1980 vedtog skærpelser om salg af ulovlig børneporno. Det var dog stadig lovligt at sælge blød børneporno, såsom tegnefilm og animationer af mindreårige, der bliver udsat for seksuelle krænkelser.
I 2009 var der igen debat, da Socialdemokratiet fremsatte et forslag til en folketingsbeslutning om forbud mod animeret børneporno. Da forslaget var til førstebehandling i Folketinget den 9. april 2010, var der delte meninger om et forbud mod fiktiv børneporno, hvor der ikke var et egentligt overgreb og et egentligt offer – altså skulle man alene forbyde tanker og fantasier om børneporno, hvilket nok ville være problematisk at håndhæve. Da forbuddet blev modsagt af Sexologisk Klinik, blev det da også droppet.
Viking Video
Viking Video var et dansk firma, der i 1993 til 1995 producerede og udgav bøssepornofilm med danske modeller. Der blev udgivet i alt tre film på VHS: Jespers Verden (1993), Slemme drenge (1994) og Frække fyre (1995). Forinden havde firmaet lavet tre amatørfilm, som dog kun blev solgt i den tidligere Shop-6, Gasværksvej på Vesterbro i København.
HotMen CoolBoyz
I Danmark producerede Zentropa i år 2000 bøssepornofilmen HotMen CoolBoyz. Det var den tredje film produceret af Zentropas pornofilmselskab Puzzy Power, og det var første gang nogensinde, at et anerkendt mainstream-filmselskab helt åbent har produceret en regulær bøssepornofilm. Den blev modtaget af den danske presse med larmende tavshed.
Filmen var instrueret af den prisbelønnede Knud Vesterskov og var dyr at producere. Det blev ikke nogen økonomisk succes, selv om den i USA blev nomineret til fem gay-priser, bl.a. som Bedste Udenlandske Film.
Live Streaming og internettet
En af de store udviklinger i pornoindustrien kom på internettet, hvor det i slutningen af 00’erne blev muligt selv at live streame. Det var nu ikke kun pornovirksomheder, der producerede porno – nu kunne alle gøre det selv og straks nå frem til et publikum.
Udviklingen
Hvis man for 50 år siden ønskede at få adgang til bøsseporno, så var den primære mulighed at spore en postordreudbyder, sende en check og så vente på, at en pakke lande i ens postkasse. Alternativt kunne man besøge en af pornobiograferne, men det var for mange ikke en mulighed, da man derved ville afsløre sin homoseksualitet. De fleste levede stadig i skabet dengang, og blev man afsløret, kunne det få uoverskuelige konsekvenser.
Dette viser, hvordan tingene har ændret sig. I dag kan de fleste inden for sekunder finde masser af bøsseporno på sin telefon, tablet eller computer – både gratis og mod betaling. Indtjeningen er dermed flyttet fra produktionsselskaber til dem, der laver onlinedistribution, og i mange tilfælde til modellerne selv.
Men hvad bringer fremtiden for pornoen? Vil udviklingen i kunstig intelligens og virtuel virkelighed tage over – ja, det kan vi kun gætte på.
Kilder: OutAndAbout.dk, Bert Svalemølle, Zaurits-Bureau, Politiken, Ekstra Bladet, Kaj Erik Nielsen og Peter Edelberg (Storbyen Trækker).
Læs også: Interview med Eli Lewis, bøssepornomodel – eksklusivt
2 kommentarer
Pingback: Bliv dansk bøsseporno model hos nyt produktionsselskab | PresseDirect.dk
Pingback: Hvorfor er teenagepiger så glade for bøsseporno? | PresseDirect.dk