Den spirituelle sauna med Tantra for mænd

Den Spirituelle Sauna er et nyt tilbud til mænd der går op i selvudvikling og wellness. Det er en kombination af nydelse og personlig udvikling. Ideen opstod ret spontant i slutningen af november, og allerede i løbet af en uge var der lavet hjemmeside og de første gæster havde besøgt saunaen.

Den Spirituelle Sauna v/Gabriel BroieuGabriel Broieu er manden bag Den Spirituelle Sauna, der ligger i Asserbo tæt ved Liseleje, en lille time i bil fra København. I mange år var Gabriel ikke god ved sig selv, og lyttede ikke til sin indre stemme. Han gik mere op i hvad andre tænkte om ham, og hvordan han fremstod udadtil. Han tog ikke vare på sit indre, og brugte ikke tid på at lytte og mærke efter hvordan han egentlig havde det.

Sidenhen er han dog blevet meget bedre til at prioritere sig selv gennem forskellige initiativer. I dag mærker han mere efter hvad der er godt for ham og tænker mindre over hvad andre tænker om ham.

I den process fandt han ud af, at det er dejligt at grounde sig selv med shamanistisk trommemusik og øvelser/meditation. At det er fantastisk at lave saunagus med æteriske olier og lange dyp i det 350-liter store koldtvandskar. Det er lækkert efterfølgende at slappe af foran brændeovnen med en kop ceremoniel cacao – krydret med f.eks. tantraøvelser eller massage.

Han har nydt alle disse dejlige ting – både alene og sammen sin partner eller venner, men nu er han klar til at dele disse dejlige oplevelser med andre mænd og dele ud af sin viden om hvordan man kan finde en større ro og glæde i det daglige. Derfor har han nu åbnet sit sommerhus – og ikke mindst den brændefyrede sauna – op for gæster; op til 4 personer ad gangen.

Hvad er konceptet?

Konceptet består af; ren afslapning – saunagus, meditation, aromaterapi, ceremoniel cacao og tantra. Det lyder måske af meget, men der sættes mellem 3-6 timer af, alt efter hvilket arrangement man vælger. Et typisk arrangement begynder med en velkomst og grounding foran den indendørs pejs. Derefter er der saunagus med 5-6 forskellige æteriske olier og iskolde dyp i det store kar udenfor. Efter saunaturen er der mulighed for at forkæle kroppen med en lækker bodyscrub, inden arrangementet fortsættes indenfor med en kop ceremoniel cacao og meditation – kroppen er godt varmet op og hjerte og sind blødes op af den lækre ceremonielle cacao, der bl.a. indeholder et højt indhold af theobromin, hvilket øger blodgennemstrømningen og sænker blodtrykket.

Få en tantra oplevelse

Som det sidste punkt på dagen udføres forskellige tantraøvelser, enten på sig selv eller med en af de andre deltagere. Disse øvelser kan være både med og uden lingam-massage (penis). Lingam-massage er aldrig orienteret mod udløsning (det betyder ingen ejakulation, da vi fokuserer på at ekspandere nydelsen i kroppen). Det er en langsom blid massage af penis, pungen, samt underlivet. Det hjælper dig med at frigøre spændinger og giver øget fordybelse i dig selv – måske på en anden måde end du tidligere har oplevet. Hvis du føler seksuel ophidselse er det lige så velkomment som hvis du ikke gør. Vi fokuserer på afslapning og nærvær igennem hele dagen.

Alle er velkommen i Den Spirituelle Sauna – også kvinder. Dog kun ved booking af private sessioner, da tilbuddet i første omgang er rettet mod mænd. Private sessioner er også for de mænd, der ikke ønsker at tilmelde sig en dag, hvor de ikke ved hvem der er tilmeldt på forhånd. Så derfor muligt at booke en dag alene eller sammen med kæresten, en ven, eller to, i Gabriels kyndige hænder. Læs mere: Den Spirituelle Sauna

Om Den Spirituelle Sauna

Den Spirituelle Sauna

Se også

Fjern dine falske øjenvipper skånsomt

Sådan fjerner du dine falske vipper

Fjern din falske øjenvipper skånsomt, så dine vipper kan genbruges og du undgår at ødelægge …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT