Sorø Gymnastikefterskole: 32 årige er sigtet for trusler og overfald med kniv

Efterskole rystet efter sigtelse: - Mange elever har været utrygge (Foto: Sorø Gymnastikefterskole)

Eleverne på Sorø Gymnastikefterskole blev onsdag orienteret om, at politiet har sigtet en 32-årig mand for et overfald på en af skolens elever.

En 15-årig pige gik en tur på stierne ved hendes efterskole om aftenen tirsdag 8. november 2022.

På gåturen talte efterskoleeleven i telefon med sin mor. Men klokken 18.10 blev pigen overfaldet af en ukendt gerningsmand.

Han truede hende med en kniv, og han tvang hende ned på jorden.

Efterskoleeleven gjorde modstand, vristede sig fri, og til sidst løb gerningsmanden fra stedet.

Og nu er en 32-årig mand sigtet i sagen fra Sorø Gymnastikefterskole. Han er også sigtet for blandt andet frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup, og han er også sigtet i sagen om drabet på Emilie Meng.

Rystet over sagen

Sorø Gymnastikefterskole skriver på Facebook, at de er rystede, men også lettede over, at der er nyt i sagen.

– Vi har siden november være påvirket af overfaldet og mange elever har været utrygge ved at bevæge sig alene rundt i området, skriver efterskolen på Facebook.

Da overfaldet fandt sted 8. november, rykkede flere patruljevognene med udrykning mod efterskolen.

I timerne efter overfaldet undersøgte politiet området med politihunde, afhørte vidner og sikrede spor. Og mellem 9. og 10. november efter foretog politiet undersøgelser omkring gerningsstedet.

Dagen efter overfaldet udsendte politiet også et signalement af gerningsmanden. Og netop det signalement kan muligvis ende med at blive en fordel for den sigtede i en eventuel retssag, vurderer TV 2s retskorrespondent Astrid Søndberg.

Vidnebeskrivelse peger i forskellige retninger

Ifølge politiet beskrev den 15-årige nemlig gerningsmanden som som 18 til 20 år gammel, cirka 180 centimeter høj og kraftig af bygning. Manden havde ifølge pigens forklaring kort, lyst hår.

Men den beskrivelse passer ikke helt på den i dag 32-årige mand.

Det fortæller Astrid Søndberg, der var til stede ved grundlovsforhøret, hvor den 32-årige blev varetægtsfængslet for bortførelsen og voldtægten af den 13-årige pige.

På grund af navneforbuddet i sagen kan hun ikke gå i detaljer med den 32-åriges udseende.

– Jeg kan i hvert fald sige, at der er væsentlige dele af den beskrivelse, der ikke passer på den 32-årige, siger Astrid Søndberg.

Men ifølge Astrid Søndberg behøver man ikke at lægge alt for meget vægt på vidnebeskrivelsen – selvom den kan blive brugt i en retssag.

– Det er noget, en forsvarer givetvis vil bruge i en kommende retssag. Men det er ikke usædvanligt, at vidnebeskrivelser kan pege i flere retninger, forklarer Astrid Søndberg.

Politiet fandt “forskellige effekter”

10. november 2022 havde politiet ingen mistænkte i kikkerten, og gerningsmandens motiv var stadig uafklaret.

Dog oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske Nyheder, at de havde fundet “forskellige effekter” ved gerningsstedet.

Politiet ville på daværende tidspunkt ikke oplyse, hvad de havde fundet. Og den samme gjorde sig gældende på dagens pressemøde.

– Af hensyn til den videre efterforskning kan vi ikke på nuværende tidspunkt redegøre nærmere for de omstændigheder, der har ført til sigtelserne, lød det fra politiinspektør Kim Kliver på samme pressemøde.

På pressemødet kom det frem, at den 32-årige er sigtet for trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt mod den 15-årig efterskoleelev.

God fysisk form hjalp pigen

Karsten Haim, der er forstander på efterskolen, forklarer, at hele efterskolen har været påvirket efter episoden.

– Vi har alle samme været påvirket af overfaldet på en af vores elever i efteråret, der heldigvis var i god fysisk form og kom væk fra overfaldsmanden, siger Karsten Haim, forstander på efterskolen, til Sjællandske Nyheder.

Avisen skriver også, at pigen ikke kom fysisk til skade under overfaldet.

 

PresseDirect.dk følger sagen tæt på – læs også:

 

Om Frederik Jensen

Frederik Jensen

Se også

HC Andersens Danmark

Rejsen gennem H.C. Andersens Danmark

H.C. Andersen er ikke bare en af Danmarks mest berømte forfattere; hans liv og værker …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT