QXL-ejer køber Trendsales.dk

I dag blev fredagsøl udskiftet med fredagschampagne hos Trendsales.dk.

Den succesrige danske tøjbyttecentral på nettet har fået ny ejerstruktur, og en yderst pengestærk ejer har købt sig til aktiemajoriteten.

Trendsales var indtil i dag ejet ligeligt af henholdsvis Freeway og selskabet Mets, der er ejet af stifterne Bo Eriksen og Martin Falslev Andersen. Stifternes ejerdel er nu skrumpet ind til 30 procent, og Freeway har solgt alle sine aktier. I stedet ejes 70 procent af aktierne nu af koncernen Ricardo Group, der også ejer den danske netauktion QXL.dk. Ricardo Group er 100 procent ejet af den sydafrikanske medievirksomhed Naspers.

Freeway har været medejer og partner i Trendsales siden 2004.

“Freeway er rigtig stærk på det danske marked, og vi har været glade for at være partner med dem i seks år, hvor vi har kunnet bruge deres erfaringer. Men hvor vi tidligere har gået i deres fodspor, så er Trendsales i dag så stor, at vi nærmere går side om side med Freeway,” fortæller medstifter Martin Falslev Andersen til ComON.

“Freeways styrke er at få de små til at vokse sig store. Nu har vi nogle ambitioner om at komme til udlandet, og der har vi brug for en ny partner,” siger Martin Falslev Andersen og understreger, at han er sørgmodig over at stoppe samarbejdet med Freeway.

Trendsales har haft en stabil stigende indtjening og omsætning de seneste år. Nettoresultatet sidste år var 11,5 million kroner.

Alle er glade

Trendsales har åbnet butikken i Finland, og om kort tid kommer der også en Trendsales.se og en Trendsales.no.

Trendsales nye hovedaktionærer købte QXL for 10 milliarder kroner, men de ønsker ikke at oplyse, hvor meget de har betalt for 70 procent af aktierne i Trendsales. TV2 Finans erfarer, at prisen kan være et trecifret millionbeløb.

“Køber ønsker ikke salgsprisen oplyst, men jeg kan sige så meget, at det er mere end et par millioner kroner,” siger medstifter Martin Falslev Andersen.

Købsprisen er heller ikke til at lokke ud af Freeway-boss Morten Wagner. Ifølge ham var buddet fra Ricardo for godt til at sige nej til.

Han er som Falslev Andersen også sørgmodig over at sige farvel til samarbejdet.

“Vi begyndte samarbejdet for seks år siden, hvor der nærmest kun var Bo og Martin, som havde fuldtidsarbejde ved siden af. Nu er der 32 ansatte. Så det er en sær fornemmelse at sige farvel. Men alle er glade. Trendsales har fået nogle nye interessante partnere, og Martin og Bo har jo solgt lidt af deres aktier, så de har også tjent lidt,” siger Morten Wagner til ComON.

Der er ingen planer om at lægge QXL og Trendsales sammen. Varemærket Trendsales fortsætter efter opkøbet. Ifølge Martin Falslev Andersen vil der sandsynligvis blive ansat flere folk i forbindelse med den kommende ekspansion.

Brugerne på Trendsales anvender primært hjemmesiden til at sælge brugt børne- og modetøj. Men der sælges også nyt tøj på platformen og byttes billetter, møbler og elektronik blandt brugerne.

Om PresseDirect.dk

PresseDirect.dk
PresseDirect.dk - udgiv GRATIS artikler og få DoFollow backlinks. Distribution af pressemeddelelser direkte til søgemaskinerne. Den ultimative løsning til linkbuilding.

Se også

anæstesilæge i et hospitalsoperationsrum

Fra anæstesilæge til socialpædagog

I en verden, hvor karrierevalg ofte kan virke overvældende, står to fagprofiler ud: anæstesilæge og …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT