SENESTE NYT: Begge kvinder er nu løsladt i sagen om dødsbrand i Grenaa

Da der ikke længere var grundlag for fængslingen af en henholdsvis 19-årig og 54-årig kvinde, er de blevet løsladt i sagen om en kollegiebrand i Grenaa, oplyser politiet. (Foto: Google Street)

Alle tre kvinder, der blev anholdt efter branden på Campus Djursland i Grenaa er nu løsladt, oplyser Østjyllands politi.

Kilde: Ritzau

Politiet har løsladt to kvinder, der blev anholdt og derefter varetægtsfængslet efter en påsat brand på et kollegium i Grenaa i marts, hvor en 19-årig mand kom alvorligt til skade.

Der oplyser Østjyllands Politi fredag til Ritzau.

I alt tre kvinder blev anholdt og fængslet efter branden. De er nu alle løsladt. De senest løsladte er henholdsvis 19 og 54 år.

Politiet vurderer, at der ikke var grundlag for fortsat varetægtsfængsling.

De er dog fortsat sigtet i sagen.

Brandvæsnet fik slukket branden, men der skete omfattende skader på værelset. Foto: Ukendt

Som den eneste er en 25-årig mand stadig varetægtsfængslet. Han meldte sig selv til politiet dagen efter branden, og han er fængslet frem til foreløbig 10. maj.

Offeret, en 19-årig mand, måtte i forbindelse med branden den 14. marts flyves til Rigshospitalet til behandling for alvorlige skader. Han blev efterfølgende meldt uden for livsfare.

Branden skete på kollegiet Campus Djursland i Grenaa.

 

Læs også: Sådan kendte offer og gerningsmænd hinanden

 

Alle fire sigtes for i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have brækket næsen på ofret, hvorefter de skal have stukket ild på værelset.

Formålet var ifølge sigtelsen, at den 19-årige skulle dø.

Så vidt kom det dog ikke. Manden blev reddet ud af det brændende værelse.

Den fængslede mand har tidligere erkendt vold. Men han nægter forsøg på at brænde offeret inde.

De tre kvinder har tidligere nægtet sig skyldige.

Politiet har endnu ikke oplyst noget om et motiv.

Offeret er elev på Grenaa Gymnasium, har rektoren på gymnasiet tidligere oplyst til Ekstra Bladet.

Den fløj, hvor branden opstod, bliver ifølge Randers Amtsavis lejet ud til Grenaa Gymnasium og de udvekslingsstuderende på gymnasiets internationale linje.

Campus-leder Vibeke Lægaard har oplyst til avisen, at 78 elever blev evakueret i forbindelse med branden.

Om DanskInformation

DanskInformation

Se også

Hypnose Horsens

Hypnose Horsens

Velkommen til J-Hypnose: Din Destination for Hypnose i Horsens Er du på udkig efter professionel …

2 kommentarer

  1. Avatar
    Anonym kilde (klassekammerat)

    DET HANDLER OM ÆRESKODKS – både offer og gerningsmænd kendte hinanden fra gymnasiet i Grenaa og vi er flere som har gået i klasse med de unge. Offer og en af de sigtede piger var kærester og flere kilder uafhængig af hinanden fortæller det bl.a. handlede om sex før ægteskab hvilket ikke er lovligt i muslimske kredse som både gerningsmænd og offer tilhører.

  2. Avatar

    Det er helt korrekt de var kærester og familien brød sig ikke om sex før ægteskab. Så kulturen er, da Muhammed slog op med hende, at tage hævn og gøre det som selvtægt.

    Ingen af parterne vil samarbejde med politiet da de vil ordne det imellem sig selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT