Iværksætterduo lancerer lydbogsplatform i Tyskland

I et år har iværksætterduoen, Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou, klædt danskerne på til at vælge den – for dem – rette lydbogsapp, og for nyligt lancerede de så en lignende platform i Tyskland. 

For cirka et års tid siden lancerede iværksætterduoen, Jesper Nørskov Jensen og Casper Ellam Schou, Lydboelgen.dk, et site, hvor danskerne kan blive klædt på til at vælge den – for dem – rette lydbogsapp.

Tingene er gået efter planen i Danmark. Lydboelgen har nemlig fået godt fat i det danske marked, og derfor har iværksætterduoen nu fået så meget mod på tingene, at de forsøger sig med en tysk pendant i form af horbuchvergleich.de.

“Tyskland er ikke helt ubetrådt land for os. Tidligere har vi haft stor succes med lanceringen af en sammenligningsplatform i dating-nichen, hvorfor vi ikke var så meget i tvivl om, at hvis Lydboelgen.dk blev en succes i Danmark, så ville vi også forsøge at lancere en tysk udgave af selvsamme site,” forklarer Jesper Nørskov Jensen og fortsætter:

“Vi er så privilegerede, at vi har en yderst dygtig tysk tekstforfatter på holdet, så vi skulle ikke ud og jagte kompetencerne. Forløbet med det tyske site er gået som smurt indtil videre, men vi er langt fra i mål. Dels mangler vi stadigvæk at kreere lidt content, men derudover har vi slet, slet ikke taget hul på næste fase i endnu. Fasen, som vedrører markedsføring.”

Overskuelig konkurrence

Selvom Tyskland er et markant større land end Danmark, og der derfor er markant flere, som taler sproget, er det ikke, fordi konkurrencen i lydbogsnichen er hårdere i Tyskland, ifølge Jesper Nørskov Jensen.

“Det er lidt spøjst. Potentialet i Tyskland er markant større end i Danmark, men til trods for dette synes jeg faktisk, at konkurrencen er mindst lige så hård i Danmark, når det kommer til at blive den førende sammenligningsplatform i lydbogsnichen. I Danmark kæmper vi imod 4-5 andre dygtige spillere, mens der i Tyskland blot er 2-3 andre platforme, vi holder øje med.”

Om jesjen11

Avatar

Se også

HC Andersens Danmark

Rejsen gennem H.C. Andersens Danmark

H.C. Andersen er ikke bare en af Danmarks mest berømte forfattere; hans liv og værker …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: COPYRIGHT